KEOFITT A/S
Svendborg

Controller

KEOFITTA/S er en dansk eksportvirksomhed, grundlagt i 1980 af brygmester Kai Ottung. Kai Ottung arbejdede som brygmester rundt om i verden og udviklede et helt unikt produktsortiment til steril prøvetagning, idet han opdagede, at selve prøvetagningen afproduktet ofte var det svage led i processen. Dette produktsortiment retter sig ikke alene mod bryggerier, men også mod farmaceutisk, bioteknologisk, føde- og drikkevarer- samt mejeriindustrien. Uanset hvilken Øl, sodavand, mælk eller kildevand du drikker her eller i udlandet, er der en god chance for, at kvalitetskontrollen skete med baggrund i en stikprøve fra en KEOFlTT-ventil.

KEOFITT er en succesfuld virksomhed, hvor trivsel er i højsædet. Vi har både et unikt produkt og samtidig en unik arbejdsplads, der vægter et godt arbejdsmiljø med plads til det enkelte menneske.

Vores nuværende controller har fået tilbudt en stilling udenfor organisationen, så vi søger nu en ny kollega, der kan fortsætte det gode arbejde der er blevet lavet de seneste år. KEOFITT er en mindre organisation, så du vil få en bred eksponering til varierende opgaver.

Du laver vores måneds- og årsrapporter samt står i spidsen for den årlige budgetlægningsproces. I forbindelse med måneds luk og årsregnskaber foretager du afstemninger og periodiseringer og udarbejder dokumentation og regnskab til revisor. Du tilsikrer at vores regnskabspraksis er i overensstemmelse med gældende lovgivning, og står for den løbende kontakt til vores revisor.

Du bliver involveret i business controlling elementer som laver analyser og opsætning af PowerBl-rapporter i samarbejde med de funktionsansvarlige.

Du deltager i det daglige bogholderi, hvor du blandt andet arbejder med bankafstemning, skat og momsindberetning.

Erfaring med Business Central vil være en stor fordel, da det er vores ERP system og fordi vi løbende udvikler på systemet. For den rette kandidat kan der derfor blive mulighed for at blive BC superbruger og deltage i digitale udviklingsprojekter.

Hos KEOFITT vil du møde en arbejdskultur, der er præget af en uformel tone, loyalitet og respekt for hinanden.

Du vil bl.a. opleve, at der er en stor frihed til at få arbejdslivet til at passe sammen med privatlivet.

KEOFITT arrangerer også sociale arrangementer, der fremmer samarbejdet i virksomheden. Arbejdsstedet er Svendborg.

Arbejdet er fuld tid.

Kvalifikationer og kompetencer

Din personlighed, dit drive og din arbejdsmoral er i høj grad udslagsgivende. Du er assertiv, positiv, serviceminded og skaber god energi omkring dig.

Din faglige/uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer at du kommer fra en stilling hvor du har varetaget lignende opgaver. Erfaring med Business Central er en absolut fordel.

Praktiske oplysninger

Du søger stillingen ved at sende en kort motiveret ansøgning og CV til Palle Maschoreck på pm@keofitt.dk. Spørgsmål kan adresseres til Palle på telefon 53 78 89 00.

Der er ingen ansøgningsfrist og ansøgningerne behandles løbende, så vi anbefaler, at du søger hurtigst muligt.