Fysiodanmark Aabenraa, Rødekro & Haderslev v/Tommy Hansen
Aabenraa

Fysioterapeut

Vi søger en fysioterapeut til et 30 timers barselsvikariat på vores klinik i Aabenraa med tiltrædelse d. 21. oktober eller snarest muligt derefter. Vikariatet forløber til september 2026 med mulighed for fastansættelse.

Dine opgaver kommer bl.a. til at bestå af:

  • Almindelige fysioterapeutiske arbejdsopgaver i privatpraksis, som fx øvelsesvejledning, manuelle behandlingsformer, genoptræning, patientundervisning m.m.
  • Holdtræning på klinikken for flere forskellige patientgrupper og bassintræning
  • Hjemmebehandling (egen bil foretrækkes)

Vi forventer, at du er...

  • Et positivt og omsorgsfuldt menneske, der er lydhør og forstående overfor andre mennesker.
  • En god kommunikator og arbejder ud fra de etiske og kliniske retningslinjer, samt har klinisk erfaring.
  • Samarbejdende med både kolleger og patienter, så vi kan nå vores mål i fællesskab.

Vi tilbyder et job i en virksomhed i udvikling med dygtige og engagerede kollegaer samt søde patienter.

Du bliver desuden en del af et landsdækkende fysioterapeutisk fællesskab i FysioDanmark.

Du ansættes på Danske Fysioterapeuter basiskontrakt som provisionslønnet og kommer til at møde patienter både inden- og udenfor den offentlige sygesikring.

Hvis du kan se dig selv i jobbet, og mener du lige netop er den person, vi står og mangler, så kan du sende din ansøgning til tommy.hansen@fysiodanmark.dk.

Der er ansøgningsfrist søndag d. 14. september 2025.