Leighton Foods A/S
Tilst

Tekniker til aftenhold

Vil du være en del af en stabil fødevarevirksomhed i vækst, hvor du får ansvar, indflydelse og gode kolleger? Vi søger en tekniker til vores moderne produktion i Tilst, hvor vi fremstiller tortilla wraps og naan brød på fire fuldautomatiske linjer.

Som tekniker bliver du en del af vores vedligeholdelsesteam, der i dag består af tre kolleger – og du vil indgå som nummer fire. Stillingen er på aftenhold med arbejdstid fra kl. 13:45-22:45. Hver anden fredag er arbejdstiden fra kl. 10:00-18:00. Dermed får du en attraktiv 4-dages uge med fri hver anden fredag og mandag. Oplæring foregår på daghold, og du indgår efterfølgende i vagtordning, da vi kører i treholdsskift.

Dine opgaver

I jobbet får du en hverdag med varierede tekniske udfordringer. Dine primære opgaver bliver:

  • Fejlfinding og reparation ved driftsstop
  • Forebyggende vedligehold på produktionslinjer og procesudstyr
  • Optimering af processer i samarbejde med vedligeholdelseschef og kolleger
  • Dokumentation og registrering af udført arbejde
  • Bidrag til forbedringsprojekter i produktionen

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – det kan være som automekaniker, industritekniker, klejnsmed, elektriker eller noget helt femte. Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge dine tekniske kompetencer i en moderne fødevareproduktion.

For at lykkes i jobbet skal du kunne samarbejde tæt med både kolleger i teknisk afdeling og produktionspersonalet, men også trives med at tage selvstændigt ansvar. Du er fleksibel, energisk og kan bevare overblikket, når tempoet er højt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med procesanlæg eller tidligere arbejde i en fødevare- eller produktionsvirksomhed.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en stabil arbejdsplads i vækst, hvor vi sætter pris på et uformelt miljø og korte beslutningsveje. Hos os får du gode kolleger, mulighed for at udvikle dig fagligt og en hverdag med ansvar og variation.

Vi tilbyder:

  • 4-dages arbejdsuge med fri hver anden fredag og mandag
  • Frugtordning
  • Sundhedsforsikring efter 6 måneder

Sådan søger du

Lyder stillingen som noget for dig? Send din ansøgning og dit CV via Jobindex senest 1. oktober. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag for ikke at misse muligheden.

Tøv ikke med at henvende dig med spørgsmål til Produktionschef Flemming Ugelsø Bak på tlf: +45 4090 2938.

Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig tage en samtale snarest.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.