
Pedel til Ry Højskole
Ry Højskole søger en pedel med godt humør og hænderne godt skruet på. En pedel, der vedligeholder og udvikler Ry Højskoles enestående bygninger og flotte have. Ry Højskoles bygningsmasse og udeområder er generelt i god stand og overskuelige.
Arbejdsopgaver:
- Generel bygningsdrift og havehold – alt fra udskiftning af et toilet, reparation af en dør, opsætning af lamper, græsslåning, beskæring af træer og buske, snerydning til større vedligeholdelsesopgaver i samarbejde med eksterne håndværkere og skolens ledelse.
- Tilsyn med tekniske systemer. Varmestyringssystemer, brandsystemer, el med mere.
- Koordination af eksterne leverandører på det tekniske område.
Kvalifikationer:
- Gode håndværksmæssige færdigheder og grønne fingre. Du er dygtig til at se ting, der skal gøres og til at få dem gjort.
- Evnen til at arbejde selvstændigt samt strukturere og planlægge arbejdsopgaver
- Har en positiv tilgang og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Lysten til at færdes blandt 100 unge højskoleelever i alderen 18-26 år.
- Håndværksmæssig uddannelse er en fordel.
Vi tilbyder:
- 22 engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
- Gode arbejdsvilkår med stor mulighed for at præge din egen hverdag.
- En fuldtidsstilling med mulighed for at præge udviklingen af en flot bygningsmasse og have.
- Løn efter aftale og kvalifikationer.
Om Ry Højskole
Ry Højskole er en almen grundtvigiansk folkehøjskole, etableret i 1892. Bygningerne er sjælfulde og stedet emmer af historie. Højskolen ligger enestående smukt direkte til Gudenåen. Højskolen ligger midt i den hyggelige stationsby Ry, hvortil der er let adgang med både tog og bus. Ry Højskole oplever stor søgning og har en sund økonomi.
Ansøgningsfrist er mandag den 22. september kl. 12.00. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag d. 26. september i tidsrummet mellem kl. 8.30 og 16. Stillingen ønskes besat pr. 1. november. Ansøgning med bilag sendes til stefan@ryhojskole.dk.