
Sygeplejerske til fortrinsvis dagvagt i Aabenraa eller Felsted
Er du løsningsorienteret, fagligt ambitiøs og evner både at arbejde selvstændigt, tværfagligt og i teams? Trives du, hvor teamwork, arbejdsmiljø og borgeren er i fokus? Og kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor humor og omsorg for hinanden er essentiel? Så er det netop dig, vi har brug for.
Har du uddannelsen som sårsygeplejerske eller erfaring med funktionen, er det muligt at søge ind på denne funktion i stillingen.
Vi har øget borgertilgang, og derfor søger vi en sygeplejerske til vores to distrikter.
Om Hjemme- og Sygeplejens distrikt Aabenraa By Syd og distrikt Felsted
Vi har i hvert distrikt to tværfaglige teams, der omfatter social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte, rengøringspersonale og sygeplejersker, der alle er meget engagerede i deres arbejde.
Hjemme- og Sygeplejen er i særdeles spændende udvikling, og der arbejdes blandt andet med
- teamdannelse i tværfaglige teams og medledelse
- dokumentation
- helhedspleje i forhold til den nye ældrelov
- rehabilitering på sundhedslov.
Sammen skaber vi gode forløb for vores borgere, præget af høj kvalitet og med borgeren i centrum. Vi fokuserer på at skabe det gode liv for vores borgere og prioriterer vores kerneopgave, som er sundhed, mestring og fællesskabelse.
Opgaver
Som sygeplejerske i Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune er du tæt på borgernes hverdag og følger dem på nært hold gennem deres forløb i det lokale sundhedsvæsen. Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang og hjælper borgerne med at blive så selvstændige som muligt. Dette gøres i et tæt tværfagligt samarbejde med alle relevante aktører.
Vi tilbyder
- dygtige og dedikerede kollegaer
- adgang til udviklende sparring med kolleger med specialfunktioner og tværfaglige koordinatorer samt stor fokus på kompetenceøgning vha. interne programmer
- kollegaer og ledere, der vægter dialog, medindflydelse og arbejdsmiljø højt
- en arbejdsplads med godt humør og høj faglighed
- introduktion, der foregår både med et fastlagt introprogram ved opstart men også individuel oplæring i forhold til de kompetencer, du kommer med.
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation
- er løsningsorienteret, fagligt ambitiøs og evner både at arbejde selvstændigt, tværfagligt og i teams
- trives i en hverdag, der kan være uforudsigelig
- har en positiv tilgang til de udfordringer, der dukker op
- er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt - og med flere forskellige faggrupper og samarbejdspartnere
- bidrager positivt til et godt og sundt arbejds- og læringsmiljø og er udstyret med et godt humør.
Løn- og ansættelsesforhold
Vi kan tilbyde op til 37 timer pr. uge med start den 1. november 2025 eller eventuelt før. Startdato kan aftales.
Det er primært en dagvagtsstilling kombineret med enkelte aften- eller nattevagter. Der vil være weekendvagter hver 4. uge. Timetal kan aftales.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med DSR.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende. Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.
Flere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen, så kontakt gerne distriktsleder Marianne Quorp Kjærgaard på telefon 2134 4381 eller på mail mqk@aabenraa.dk
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 22. september 2025. Ansættelsessamtaler afholdes senest med udgangen af september, og der vil blive afholdt løbende samtaler.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.