EL-Firmaet Olesen & Jensen A/S
Esbjerg Ø

Entrepriseleder med erfaring - eller mod på mere ansvar?

Har du mange års erfaring, sætter vi pris på din rutine og overblik. Er du på vej ind i rollen, får du mulighed for at vokse med opgaven.

Vi søger en entrepriseleder, der kan tage styringen på vores projekter.

Som entrepriseleder får du ansvaret for én eller flere entrepriser – fra opstart til aflevering. Du bliver bindeleddet mellem projektleder, kollegaer og kunder, og du sikrer, at processerne er planlagte og gennemføres, så både kvalitet, økonomi og samarbejde fungerer optimalt.

Vi forestiller os, at du er faglært inden for el og har erfaring fra byggepladser, hvor du har prøvet kræfter med projektledelse. Men har du endnu ikke mange års erfaring, og har du lysten til at udvikle dig i rollen, så hører vi også gerne fra dig. Det vigtigste er, at du har motivationen til at tage ansvar, holde overblikket og skabe gode løsninger. Kort sagt: du skal have lysten til at lede og få tingene til at lykkes.

Det betyder at du:

  • Holder byggemøder, laver tidsplaner og sikrer, at folkene har de rette materialer
  • Regner på tilbud, følger op på budgetter og sikrer økonomien holder
  • Koordinerer med egne medarbejdere og samarbejdspartnere, så tingene glider
  • Følger op på kvaliteten ude på pladsen og sørger for at opgaverne afleveres som aftalt
  • Har ansvar for den daglige drift, samarbejde og trivsel på pladsen

Hvem er vi?

Olesen & Jensen A/S er en solid og moderne el-virksomhed med rødder i Esbjerg. Vi specialiserer os i både el-entreprise og teknisk entreprise og tilbyder samlede løsninger til vores kunder – lige fra elinstallationer i private boliger til store kommercielle og industrielle komplekser. Vi lægger vægt på kvalitet og ordentlighed.

Hos os får du en arbejdsplads, hvor vi tager tingene seriøst, men ikke højtideligt.

Et spændende job med frihed under ansvar i en større virksomhed med styr på økonomi og organisation. Mulighed for personlig og faglig udvikling. Et godt arbejdsmiljø og kolleger med højt fagligt niveau og godt humør.

Løn efter kvalifikationer og fastansættelse.

Læs mere om O&J:

https://o-j.dk/job-karriere

Arbejdsadresse:
Ørnevej 1, 6705 Esbjerg Ø.

Kontaktperson:
Steve Glargaard

Mail:
sgl@o-j.dk

Telefon:
28482286

Send din ansøgning til Steve Glargaard på mail: sgl@o-j.dk