
Administrativ medarbejder til dommerområdet
Er du skarp på struktur og overblik og elsker du at få tingene i mål?
Brænder du for håndbold og foreningsliv, og motiveres du af at være med til at skabe de bedste rammer for sporten? Vi søger en kollega, der kan holde styr på mange opgaver, følge dem til dørs og sikre, at alt spiller – fra planlægning til eksekvering. I denne rolle bliver du en central del af samarbejdet med vores mange dommere. Gennem god service og et tæt samarbejde er du med til at planlægge opgaver og støtte dommerne, så de kan levere på banen, og vi sammen skaber rammerne for gode håndboldoplevelser for spillere, trænere og tilskuere rundt i hallerne.
Du bliver en del af vores administrative team, hvor dine primære opgaver og ansvarsområder er på dommerområdet. Det betyder, at du vil indgå i vores team for dommerpåsætning og løse andre opgaver knyttet til dommerområdet, herunder arrangementer for dommerne, registreringer og vagtordning.
Som en del af teamet vil du også arbejde med aktiviteter inden for Beach Handball og have administrative opgaver på andre fagområder som turnering og uddannelse. Din hverdag vil være præget af tæt samarbejde med foreninger, dommere og øvrige interessenter i DanskHåndbold. Du vil også arbejde sammen med vores politiske fagudvalg og deltage i møder og sparring i DanskHåndbold Syd og på tværs af hele organisationen.
Dine opgaver
- Dommerpåsætning
- Administrative opgaver vedrørende dommerområdet (fx registreringer, arrangementer, vagtordning)
- Planlægning og afvikling af Beach Handball-aktiviteter
- Administrative opgaver som backup på turneringsområdet og inden for uddannelse
Vi ønsker, at du
- Har flair for struktur, planlægning og opfølgning
- Kan holde overblikket og sikre fremdrift i perioder med høj aktivitet
- Tager ejerskab for opgaverne og arbejder med fokus på kvalitet og gode løsninger
- Er vant til at arbejde med administrative systemer
- Har gode samarbejdsevner og kan opbygge tillidsfulde relationer
- Er fleksibel og kan tilpasse dig forskellige opgaver og sæsonudsving
Vi tilbyder
Et job, hvor du spiller en vigtig rolle i at skabe rammerne for gode håndboldoplevelser i hele DanskHåndbold Syd – både for dommere, spillere, trænere og tilskuere. Du bliver en del af et passioneret team, der arbejder tæt sammen, har fokus på kvalitet – og deler værdierne Begejstring, Udvikling, Fællesskab og Troværdighed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted ved DanskHåndbold Syd, Færøvej 74-76, Middelfart. Du vil referere til regionschefen for DanskHåndbold Syd. Håndboldsæsonen betyder, at både arbejdstid og opgaver varierer hen over året, og i spidsbelastningsperioder arbejder vi tæt sammen for at sikre, at alt når i mål. Der kan i begrænset omfang være møder og aktiviteter om aftenen samt i enkelte weekender.
Ansøgning
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest torsdag den 19. september 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Regionschef Brian Nielsen – tlf. 20 62 03 37.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.