PowerCon A/S
Hobro

Project Manager

Er du klar til at tage ejerskab over komplekse projekter og sætte dit aftryk på den grønne omstilling? Hos PowerCon leder vi efter en Project Manager med kommercielt mindset, teknisk flair og lysten til at drive projekter fra start til slut – med kunden i centrum og kvaliteten i højsædet.

Din rolle – hvor teknik og kommerciel forståelse mødes

Som Project Manager hos PowerCon bliver du en nøglespiller i vores Project Execution-team. Du får fuldt ejerskab over dine projekter og bliver ”Single Point of Contact” for både kunder, salg og interne interessenter. Du sikrer, at projekterne leveres i henhold til kontrakt, kvalitet og tid – og du gør det med et stærkt fokus på samarbejde, struktur og fremdrift.

PowerCon udvikler innovative landstrømsanlæg i megawatt klassen. Og takket være vores banebrydende teknologi og mange år i branchen, er vi i dag blandt de førende på markedet. Vi sender i øjeblikket vores anlæg til det meste af Europa. Lige fra kulden i Norge til varmen i Australien. Hele verden er faktisk vores legeplads.

Du skaber værdi, når du driver projekterne med overblik, struktur og med fokus på dine relationer

PowerCon er i en rivende udvikling fordi verden efterspørger vores anlæg. Derfor leder vi efter dig, der har en naturlig evne til at tage ansvar og skabe fremdrift – både i dine egne projekter og i samarbejdet med kolleger og kunder. Du trives i rollen som samlingspunkt og har en stærk kommerciel forståelse, som du bruger til at skabe værdi for både kunden og forretningen.

Du er ikke bare en projektleder – du er en drivkraft. Du har teknisk indsigt og forstår at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger. Du har modet til at tage beslutninger og evnen til at navigere i en hverdag, hvor prioriteringer kan ændre sig. Du skaber struktur, hvor der er kompleksitet, og du får mennesker med dig gennem tydelig kommunikation og tillid.

Dine opgaver inkluderer:

  • Projektejerskab når projektet overleveres fra salg og til aflevering
  • Projekt- og kontraktstyring med kommercielt fokus
  • Risikostyring og økonomisk rapportering
  • Koordinering af interne bidragsydere og eksterne entreprenører
  • Sikring af holistisk link mellem teknik og forretning
  • Bidrag til udvikling af HSE-koncept og standardisering

"Vi leder efter en erfaren projektleder, der har prøvet det før – og som ved, hvad der skal til for at få komplekse projekter sikkert i mål. Til gengæld får du hos os frihed til at forme dine projekter, sparring med dygtige kolleger og muligheden for at sætte dit aftryk i en virksomhed, der arbejder med nogle af de mest spændende teknologier i den grønne omstilling."

Christian Justesen, Manager – Project Management

Vi tænker du har en teknisk baggrund – fx som ingeniør eller maskinmester – og solid erfaring med projektledelse. Vi tænker du kommer fra en lignende rolle, hvor du også har haft ansvaret for egne projekter enten i en produktions- eller måske entreprenørvirksomhed. Selvsagt kommunikerer du ubesværet på dansk og engelsk.

Du er struktureret og metodisk og har en naturlig evne til at skabe relationer. Du tænker holistisk, på tværs af hele værdikæden fra salg, design, konstruktion, produktion, installation og service. Du er en stærk kommunikator, der sætter en ære i at levere – og du har en sund teknisk nysgerrighed, som driver dig fremad.

Plug into your future with PowerCon

Hos PowerCon får du ikke bare en rolle – du får et ansvar og ejerskab fra dag ét. Du driver dine egne projekter og har reel indflydelse på både løsninger og samarbejdsformer. Hos os skal du være en nøglespiller i den grønne omstilling, hvor dine beslutninger og dit overblik er med til at sikre, at vores teknologiske løsninger når ud i verden og gør en forskel.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Du er altid velkommen til at række ud til Christian Justesen, Manager – Project Management, på christian.justesen@powercon.dk, hvis du har spørgsmål.

Send din ansøgning i dag via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist den 14. september. Forventet opstart til november 2025.


PowerCon blev grundlagt i 2009 og er i dag en mellemstor dansk ingeniør- og produktionsvirksomhed, der er specialiseret i elektrisk strømkonvertering. Vi udvikler og producerer landstrømsanlæg globalt, så skibe i havn kan tilsluttes landstrøm, lukke maskinrummet ned og dermed blandt andet reducere CO2-udledningen. Dette gør PowerCon til en vigtig brik i den globale grønne omstilling. PowerCons landstrømsanlæg spænder fra 1 MVA op til 64 MVA, hvilket er Europas største, samt et endnu større anlæg i USA på 80 MVA. Samtidig er PowerCon også en vigtig og anerkendt leverandør af forskellige typer testudstyr til vindmølleindustrien.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.