HAUS-FRAU
Hjørring

Butiksassistance søges til HAUSFRAU Lønstrup

Elsker du mode, god energi og nærvær – og har du lyst til at være en del af et lille og varmt team i skønne Lønstrup? Måske har du selv gået med en lille drøm om egen tøjbutik, hvor man kan inspirere søde, interesserede kunder?

Hos HAUSFRAU Lønstrup har du nu muligheden for netop at opleve lidt af dette.

Vi søger en udadvendt og ansvarsbevidst kvinde, der har lyst til at træde til i vores butik i idylliske Lønstrup – en inspirerende helårsbutik med udsigt over Vesterhavet, hvor mødet med kunderne foregår i et roligt tempo med tid til både snak og god service.

Forventeligt har du dig allerede et godt job på fuld- eller deltid, men du har overskuddet og lysten til at prøve dig selv af i nye, smukke rammer, omgivet af lækkert håndplukket modetøj fra toneangivende, flotte danske og internationale brands – et imødekommende sted, hvor god stil og stemning går hånd i hånd.

Om jobbet:

Du kommer til at indgå i et lille team på 2-3 engagerede kollegaer, og vi lægger vægt på et nært og fleksibelt samarbejde. Vi har brug for dig 1-2 weekender om måneden – og meget gerne, hvis du også af og til kan byde ind med en eftermiddagsvagt.

Vi elsker fleksibilitet – og tilbyder det også selv. Der er mulighed for at tilpasse arbejdstiderne til dine øvrige forpligtelser og aftale vagtplanen i god tid.

Har du lyst og flair, byder vi også gerne velkommen i arbejdet med vores sociale medier, hvor vi løbende skaber indhold og deler stemninger fra vores hverdag i butikkerne. Dette foregår i tæt samarbejde med kolleger på tværs af butikkerne i Silkeborg, Aarhus og Lønstrup.

Dine opgaver:

  • Tage hjerteligt imod vores kunder og inspirere med sæsonens spændende mode
  • Skabe en indbydende og rolig atmosfære i butikken
  • Arbejde selvstændigt – også når du står alene
  • (Hvis du har lyst) Være med til at skabe indhold til vores SoMe-univers

Hvem er du?

  • Du har interesse for stil, mode og kender måske vores univers i forvejen
  • Du er ansvarlig og stabil – og god til mennesker
  • Du har lyst til at være en del af et lille, velfungerende team
  • Du arbejder struktureret – men sætter også pris på at tingene ikke altid behøver være på en bestemt måde

Hvem er vi?

HAUSFRAU er en dansk modebutik med hjerte og holdning, drevet af to søstre siden 2006. Vi har butikker i Silkeborg, Aarhus og Lønstrup – og en aktiv, velfungerende webshop på www.haus-frau.dk.

I Lønstrup holder vi til i det gamle fiskeriauktionshus med terrasse og havudsigt – en perle af ro og inspiration, hvor kunderne kommer for både stil og stemning.

Lyder det som dig? Send en kort præsentation til os på: info@haus-frau.dk

Ansøgningsfrist: Snarest muligt – samtaler afholdes løbende

Start: Efter aftale

Vi glæder os til at høre fra dig!