
Udviklingskonsulent til Haderslev Erhvervsråd – vær med til at skabe vækst og nye muligheder
Har du lyst til at gøre en forskel for virksomheder og være med til at tiltrække nye arbejdspladser til Haderslev kommune? Trives du med at møde nye mennesker, skabe relationer og bygge netværk – og har du mod på en rolle med stor kontaktflade? Så er du måske vores nye erhvervsrettede udviklingskonsulent.
Om jobbet
Som udviklingskonsulent hos Haderslev Erhvervsråd bliver du en vigtig del af arbejdet med at skabe udvikling og vækst – og dermed gøre Haderslev kommune til et endnu mere attraktivt sted at drive virksomhed. Vores arbejde understøtter realiseringen af kommunens ambitiøse vækstmål, herunder at skabe over 1.000 nye arbejdspladser, 500 flere indbyggere og 250 flere i uddannelse inden 2030.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Planlægge og gennemføre relevante arrangementer og netværksaktiviteter.
- Arbejde proaktivt for at tiltrække nye virksomheder og investeringer til kommunen.
- Deltage i messer, netværksmøder og konferencer – og repræsentere erhvervsrådet og erhvervskommunens styrker.
- Skabe og udvikle relationer til virksomheder, erhvervsmæglere, organisationer og andre samarbejdspartnere.
- Bidrage med analyser og forberedende opgaver, der understøtter indsatserne.
- Være i tæt dialog med lokale virksomheder om deres behov og udviklingsmuligheder i kommunen.
Det er en rolle, hvor du både får ansvar og mulighed for at lære undervejs. Du bliver et vigtigt bindeled mellem erhvervsliv, netværk og kommune – og en vigtig ambassadør for både Haderslev erhvervsråd og for Haderslev som en ambitiøs erhvervskommune.
Om dig
Vi leder ikke efter én bestemt profil – men efter en person med den rette indstilling og motivation for jobbet. Det er ikke en forudsætning for jobbet, at du har en lang erhvervserfaring, men det kan naturligvis være en fordel, at du har relevante erfaringer at trække på. Kendskab til kommunen og erhvervslivet kan ligeledes være en fordel.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse (fx inden for forretningsudvikling, samfund eller lignende) – men vi er åbne for forskellige uddannelsesbaggrunde.
- Har interesse for erhvervsudvikling, netværk og relationsarbejde.
- Er nysgerrig, initiativrig og ikke bange for at opsøge nye kontakter.
- Er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk.
- Har lyst til at lære og udvikle dig i rollen.
Det vigtigste er, at du trives i et udadvendt job, hvor du møder mange forskellige mennesker – og at du brænder for at bidrage til vækst og udvikling i kommunen.
Du motiveres af at skabe en positiv forandring der gør en forskel for både den enkelte virksomhed og på de store linjer. Du arbejder struktureret med dine ansvarsområder og evner at indgå i et team, hvor du trives med sparring og videndeling.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du kan præge udviklingen af Haderslevs erhvervsliv. Du bliver en del af et dedikeret team i et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og trivsel er i fokus. Vi giver dig mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag fleksibelt med mulighed for hjemmearbejde, samtidig med, at vi vægter det fysiske samarbejde på kontoret højt.
- Et spændende job med ansvar fra dag ét – og god støtte til, at du kan vokse ind i rollen.
- En hverdag med mange forskellige opgaver og kontakter.
- Et engageret og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og fejrer succeserne sammen.
- Fleksibilitet og mulighed for at præge dine egne opgaver.
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Praktisk
Tiltrædelse er snarest muligt og senest 1. november 2025, og vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer, der kan forekomme skæve arbejdstider. Ansøg senest den 17. september via "Ansøg"-knappen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør, Ditte Skjoldemose på +45 24 96 84 06.
Hvis du deler vores engagement, og ønsker at gøre en forskel for virksomhederne tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Haderslev Erhvervsråd
Haderslev Erhvervsråd er en selvstændig organisation, der arbejder for at fremme erhvervsudviklingen i Haderslev Kommune. Vi er virksomhedernes foretrukne sparringspartner og indgang til relevante tilbud. Vi har et stærkt netværksgen – og vi er, med vores ca. 600 medlemsvirksomheder, områdets stærkeste erhvervsnetværk og samtidig erhvervslivets stemme. Vi skaber forbindelser og netværk - faciliterer og samarbejder på tværs af en bred vifte af virksomheder, foreninger, organisationer, myndigheder. Vi arbejder målrettet med udviklingen af Haderslev som en attraktiv erhvervskommune og fokuserer på at skabe vækst og udvikling i virksomhederne, flere arbejdspladser og tiltrække flere spændende virksomheder.
Se mere på her.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.