
Tømrer/Snedker med udkørende opgaver ad hoc hos producent af legepladsredskaber
- Har du lyst at arbejde med produktion af legeredskaber i træ, som skaber masser af glæde for børn og unge rundt om i det danske land?
- Kan du se dig selv trives i at være primært i produktionen og oveni have udkørende opgaver ad hoc?
- Har du lyst til at bidrage til den positive stemning på arbejdspladsen?
Så er du måske netop den person, som vi mangler i vores team hos Noles, som i dag består af 3 medarbejdere.
Noles blev grundlagt i 1974 og er dermed Danmarks ældste producent af legeredskaber i træ. I 2017 blev Noles en del af Maxplay i Køge, og med over 30 års salgserfaring i legepladsbranchen hos Maxplay ser vi os selv som en stærk spiller i markedet. Vores legepladser sælges i hele Danmark til bl.a. grundejerforeninger, kommuner, skoler, institutioner og campingpladser.
Hvilket job tilbyder vi?
Hos Noles bliver du udover teamet i Ikast en del af hele Maxplay familien, som består af yderligere 14 medarbejdere. I produktionen vil du opleve
- At du kommer til at arbejde med kvalitet, kreativitet og håndværk
- At du er med til at bygge sjov og sikker leg
- At du bliver en del af skabe fantasifulde miljøer, der inspirerer til leg og bevægelse
- At du vil komme ud på serviceopgaver
- At du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med plads til ideer, hvor du er med til at gøre en forskel for børns leg og udvikling
Hvem søger vi?
Vi søger en dygtig og engageret tømrer eller snedker, som
- Er kvalitetsbevidst omkring de produkter, der kommer ud ad døren
- Er teamplayer og gerne vil være med til at udvikle Noles
- Er morgenfrisk og mødestabil
- Er fleksibel og gerne tager ydertimerne i brug, hvis opgaven skal være færdig
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Jens Lund +45 27 87 66 64 / jel@noles.dk
Grundet GDPR bedes du sende en motiveret ansøgning + CV via Jobindex og ikke via e-mail.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.