Sügro A/S
Struer

Elev/trainee til økonomiafdelingen hos Sügro A/S

Til en uddannelsesstilling i vores administration i Struer, søger vi en ny medarbejder med opstart hurtigst muligt.

Har du lyst til et spændende job med masser af udfordringer og hvor det at arbejde med tal er som en leg, så er det måske dig vi søger.

Vi tilbyder

Et bredt og alsidigt uddannelsesforløb, hvor du vil få indblik i alle områder af økonomifunktionen i en mellemstor dansk virksomhed. Dine opgaver bliver mangeartede og for den rette bliver der god mulighed for selv at præge jobbet.

Din oplæring og dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Kreditor-, debitor- og driftsbogholderi
  • Bogføringsprocedure ved lønadministration
  • Klargøring af regnskab til revision
  • Opfølgning og afstemning

Hvem søger vi?

Vi søger en motiveret elev/trainee, som er nysgerrig i forhold til nye opgaver og som har forståelse for, at hverdagen og læringsprocessen også består af rutineopgaver.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en HHX eller en længerevarende teoretisk uddannelse inden for økonomi f. eks en HA-eksamen
  • Du har interesse og flair for regnskab og økonomi
  • Du har interesse for IT
  • Du er ansvarsbevidst, stabil, åben og samarbejdsorienteret

Er du interesseret?

Hvis ovenstående har vakt din interesse, bedes du sende din motiverede ansøgning på mail til jobmail@sugro.dk.

Ansøgningsfristen er d. 20. september 2025, men vi gennemgår løbende de indkomne ansøgninger og indkalder til samtale.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomimedarbejdere Mikkel Thatt på 9684 2166.


Sügro er en privatejet, landsdækkende grossist og leverandør af konfekture, tobak, drikkevarer, kolonial, chips og snacks, vin, spiritus, øl og vand, non food, taletid m.m. til supermarkeder, kiosker, servicestationer, tobakshandlere, biografer, kantiner, sportshaller, forlystelsesparker, virksomheder m.fl. Sügro har en årlig omsætning på 1,6 milliard. Der er 80 medarbejdere ansat i alt på de 2 terminaler i Vejle og Greve samt administration i Struer, hvor der er 8 medarbejdere i økonomi.