Bosted Stevnsbogaard
Søndersø

Kompetent pædagog søges til specialiseret botilbud for voksne med komplekse problemstillinger

Vil du bruge din faglighed, hvor den gør størst forskel? Hos Stevnsbogaard Søndersø søger vi en erfaren og engageret pædagog, der brænder for at skabe udvikling og tryghed for voksne med udviklingshæmning – i kombination med kommunikationsforstyrrelser, udadreagerende adfærd, personlighedsforstyrrelser eller domsrelaterede problematikker.

Om Stevnsbogaard Søndersø

Vi er et socialpædagogisk botilbud (§107 og §108) beliggende i naturskønne omgivelser i Søndersø, Nordfyns Kommune. Der er plads til seks voksne borgere.

Vi arbejder med høj faglighed, det betyder for os, at vi prioriterer daglig sparring og tæt samarbejde med ledelse og kollegaer, vi anvender ofte ekstern supervision, har spændende kursusdage og gode individuelle muligheder for efter- og videreuddannelse.

Vi tilbyder

Som medarbejder hos os får du bl.a.:

  • Grundig introduktion og fast tilknyttet mentor, mulighed for introvagt inden opstart
  • Høj normering og stærkt kollegialt fællesskab
  • Stor indflydelse på vagtplanlægningen
  • Løn svarende til kompetenceniveau
  • Mulighed for at indflydelse

Vores faglige fundament

Vi arbejder ud fra KRAP, derudover er vi er inspireret af udviklingspsykologi, neuro- og kognitionspsykologi. Vi vægter systemisk samarbejde og høj faglig refleksion i hverdagen.

Pt. gennemgår mange af vores medarbejdere LA2 kurser og certificering.

Dine opgaver

  • Støtte borgerne i dagligdagens med udgangspunkt i deres funktionsniveau og handleplaner
  • Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, gerne med udgangspunkt i dine egne interesser
  • Udarbejde dokumentation med et KRAPSK-udgangspunkt.
  • Varetage kontaktpersonsrolle og sikre sammenhæng i borgerens forløb
  • Indgå i samarbejde med kommuner, psykiatri og øvrige aktører
  • Bidrage til et trygt og ordentligt fysisk miljø
  • Deltage aktivt i faglig sparring og supervision

Vi søger dig, der

  • Har en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med udviklingshæmning med udadreagerende adfærd
  • Er fagligt velfunderet – du kan se bagom borgernes adfærd
  • Løsningsorienteret og byder ind
  • Har blik for både relationer og dokumentation
  • Arbejder loyalt og systematisk i overensstemmelse med fælles aftaler
  • Trives i et miljø med høj kompleksitet og tværfagligt samarbejde
  • Har kørekort (kategori B)

Praktisk information

Vi tilbyder forskellige vagtformer (dag, aften, nat, døgn, rådighed) og er fleksible ift. dine ønsker. Vi afholder samtaler d. 11. september og 25. september.

Vi inviterer dig gerne på en kop kaffe og rundvisning inden du søger, hvis du vil vide mere.

Kontakt

Ansøgningen sendes til gp@stevnsbogaard.dk eller via knappen "Ansøg"

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Gitte Lykkegaard Petersen. tlf. 31 12 63 53.

Læs mere om os på vores hjemmeside: https://www.stevnsbogaard.dk/