
Vil du trykke fremtidens etiketter? Vi søger en trykker til vores produktion
Vil du have en stabil hverdag med faste rammer og gode kolleger? Så har vi jobbet til dig i vores trykkeri – har du uddannelsen, så står vi for grundig oplæring, hvis du kommer med viljen og hænderne godt skruet på.
Hvad er indholdet i jobbet?
Vi er en grafisk produktionsvirksomhed, beliggende i Birkerød, der fremstiller labels af høj kvalitet. Vi søger en dygtig kollega i vores trykkeri, hvor vi producerer etiketter af høj kvalitet.
Vi leder efter en medarbejder til nathold, hvilket betyder, at du arbejder fire dage i løbet af ugen, startende mandag aften og slutter fredag morgen.
Jobbet er selvstændigt, hvor du får et tæt samarbejde i din afdeling samt på tværs af fabrikken. Du står selv for igangsætning, kørsel og overvågning af det daglige arbejde i samarbejde med produktionsledelsen og dine kollegaer på de øvrige skift.
Vi er p.t. omkring 35 fuldtidsansatte på fabrikken og værdsætter et tæt samarbejde og et godt socialt miljø, hvor vi fortsat er i vækst, hvilket er grunden til at vi søger en ny kollega.
Hvilke kvalifikationer bør jeg have for at søge stillingen?
Det er en forudsætning, at du er faglært uddannet trykker eller grafisk tekniker.
De vigtigste kvalifikationer, der kræves for at kunne komme i betragtning til stillingen er, at du har mod på en ny udfordring, hvor du motiveres af gode faste rammer, samt en arbejdsplads med et godt sammenhold, hvor der er plads til den enkelte.
Vi tilbyder
Vi tilbyder fast løn inkl. gode skifteholdstillæg, pensionsordning, sundhedsforsikring, samt en velfungerende personaleforening med flere årlige arrangementer, hvor tilslutningen er stor.
Hvordan søger jeg stillingen?
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.