SL Audio A/S
Skive

Projektkoordinator med teknisk indsigt og stærke koordineringsevner

Hos SL Audio A/S (Steinway Lyngdorf) udvikler og producerer vi nogle af verdens mest eksklusive lydsystemer til private hjem – både stereoløsninger i absolut topklasse og komplette high-end hjemmebiografer. Alt er designet og fremstillet her i Danmark, og vores produkter sælges gennem egne salgsselskaber i USA og UK samt et netværk af distributører i hele verden.

Nu leder vi efter en ny kollega, der kan være med til at holde styr på detaljerne, hjælpe vores sælgere med at specificere det tekniske udstyr og sikre, at alt fra tilbud til levering spiller – hver gang.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Hjælpe sælgerne med at specificere det rette udstyr til hjemmebiografprojekter og stereoløsninger
  • Udarbejde grafiske og visuelle tilbudsmaterialer, der præsenterer løsningerne på en overskuelig måde
  • Modtage og håndtere ordrer fra vores interne salgsselskaber og distributører
  • Undersøge og følge op på leveringstider
  • Udarbejde pro forma fakturaer og sikre korrekt fakturering ved levering
  • Holde løbende kontakt med salgsorganisation og kunder om evt. ændringer eller forsinkelser

Du vil indgå i salgs- og marketingafdelingen med pt. 11 engagerede kolleger, og du får en stor kontaktflade til både R&D, produktion og forsendelsesafdelingen i det daglige samarbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • Har teknisk forståelse og evne til at sætte dig ind i komplekse produkter
  • Trives med at skabe struktur, følge op på detaljer og få tingene afsluttet
  • Har flair for visuel formidling – og måske erfaring med at arbejde grafisk
  • Er åben for at lære og bruge andre systemer til at illustrere og visualisere tilbud
  • Har erfaring med Dynamics 365 eller lignende ERP-systemer
  • Har en serviceminded tilgang og trives med at hjælpe andre med at komme i mål
  • Er vant til at arbejde på engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring fra en lignende rolle, fx med projektsupport, teknisk salg eller ordrehåndtering

Hvem er vi?

SL Audio A/S (Steinway Lyngdorf) står bag nogle af verdens mest anerkendte lydsystemer. Vi er kendt for kompromisløs lydkvalitet, innovation og design – og vores produkter anvendes i private hjem over hele verden. Vi er stolte af, at hele udviklingen og produktionen foregår i Danmark, og at vi kan tilbyde markedet noget helt unikt.

Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden og har et fælles fokus på kvalitet – både i det, vi laver, og måden vi arbejder sammen på.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til jobs@steinwaylyngdorf.com – gerne snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at skrive.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.