Maki A/S
Hørning

Product Manager til Maki A/S – med ansvar for én af vores største legetøjsbrands

Er du klar til at tage styringen på én af vores tre vigtigste leverandører? Så har vi en central rolle, hvor du får stor indflydelse og med en klar retning for din udvikling og karrieremuligheder.

Som Product Manager hos os får du en rolle med høj synlighed, stor betydning for forretningen og masser af humor og sammenhold. Du får ansvaret for partnerskab, udvikling og kommercielle resultater for Maki’s største brand og for en portefølje af andre spændende vækst-leverandører.

Din opgave bliver at løfte dine leverandører gennem stærke relationer, skarp forretningsforståelse og analytisk sans. Du navigerer i spændingsfeltet mellem hands-on eksekvering og strategisk retning, og sikrer, at både kort- og langsigtede mål nås. Vi støtter dig i din udvikling herunder både din kommercielle forståelse, og din evne til faglig ledelse.

Du refererer direkte til vores Chief Sales & Commercial Officer og bliver en central del af Commercial Teamet, som består af fem Product Coordinators, tre Buyers, to Product Managers, to Commercial Managers og en Masterdata Specialist.

Dine hovedopgaver

Som Product Manager bliver du den, der sikrer, at vi både har styr på butikken – og på fremtiden. Dine ansvarsområder spænder bredt, bl.a.:

  • Ansvar for at sikre de fastsatte målsætninger for Brand porteføljen
  • Ansvar for omsætning, indtjening, indkøb og lager omsætningshastighed
  • Ansvar for at fastsætte, vedligeholde og udvikle produktsortimentet og prisfastsætte dette
  • Ansvar for forecasting, disponering og indkøbsplanlægning
  • Opbygge et tæt samarbejde med vores leverandører så både partnerskab og kommercielle resultater styrkes
  • Forberede salgs- og kunde materiale til halvårlige salgsmøder
  • Agere produktekspert med fokus på, at monitorere markedstrends og sikre at vi altid har et opdateret sortiment
  • Indgå i et tæt samarbejde med kollegaer i team Commercial samt Sales og Marketing

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der motiveres af at få ansvar, bygge stærke relationer og du ser værdien i at sikre sjovt og udviklende legetøj til Nordens børn. Erfaring og forståelse for at arbejde med brands er også en vigtig del af stillingen. Du er både analytisk og kommercielt tænkende, og du trives med at balancere hands-on opgaver og sætte strategisk retning. Du har erfaring med forhandling, forecasting, indkøb, og leverandørstyring.

Og ud over at du taler og skriver engelsk flydende, så har du både en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med fra lignende jobs. Vigtigst af alt: Du elsker at lege – både med ideer, projekter og kolleger – og du bringer humor og leg ind på arbejdspladsen, fordi vi ved, at det er sådan, vi skaber det sjoveste legetøj til børn.

Om os – Maki A/S

Hos Maki er vi stolte af at være Nordens førende distributør af legetøj. Vi repræsenterer nogle af verdens mest ikoniske brands – blandt andre Barbie, Fisher-Price, Hot Wheels, Paw Patrol, Monster Jam og Schleich – og vi sørger for, at over 80 stærke legetøjsbrands finder vej til butikker og webshops i hele Norden.
Vi sælger udelukkende til B2B-kunder, som vi servicerer gennem vores dedikerede salgsteams i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor tingene sker i et dynamisk miljø, og hvor vi altid møder hinanden i en uformel og jordnær tone. Vi tilbyder bl.a.:

  • Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde – så du kan få arbejde og familieliv til at spille sammen.
  • En aktiv personaleforening, der sørger for gode oplevelser som brætspilsaftener, biografture og hyggelige familiedage.
  • En spændende virksomhed, hvor vi både sætter pris på hurtige beslutninger – og på at have det sjovt sammen undervejs.
  • Gode muligheder for udvikling, både personligt og fagligt.
  • Muligheden for at se dit arbejde gøre en reel forskel.
  • Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed, som arbejder tæt sammen i en hverdag præget af både humor og omsorg.
  • En virksomhed, hvor ordentlighed, partnerskab og passion for legetøj er kernen i alt, vi gør.

Lyder det som et sted for dig? Så ansøg nu og vær med til at sætte dit præg på fremtiden for legetøj i Norden!

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til jobs@maki.dk med emnet Product Manager. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette – så vent ikke for længe.