DK Electronics
Middelfart

Driftkoordinator med flair for e-commerce og salg

Bliv bindeleddet, der sikrer struktur og flow i en vækstvirksomhed

Er du skarp til at holde styr på ordrer, deadlines og processer – og samtidig har du forståelse for websalg, marketing og salgsarbejde? Har du sans for detaljer, men kan også navigere i et miljø, hvor tempoet er højt, og samarbejde er nøglen? Så er det dig, vi søger til DK Electronics A/S.

Din rolle hos os

Hos DK Electronics får du en central rolle i at koordinere driften på tværs af salg, indkøb, marketing og kundeservice. Din vigtigste opgave bliver at sikre, at ordrer håndteres effektivt fra start til slut – ingen må falde mellem stolene. Samtidig får du ansvar for at drive og udvikle vores B2B-webshop og bidrage til salgs- og marketinginitiativer.

Vi er en dynamisk virksomhed i vækst, hvor hverdagen er præget af både højt tempo, frihed under ansvar og en stærk teamånd. Hos os er der plads til både faglig sparring og et godt grin i hverdagen.

Dine primære opgaver bliver at:

  • koordinere og håndtere ordreflow, herunder ordrebehandling, restordrer og opfølgning
  • være i tæt kontakt med kunder og sikre professionel service
  • understøtte salgs- og indkøbsteams med data, overblik og struktur
  • sikre at webshoppen er opdateret og afspejler markedets behov
  • sparre om produktudvalg og være med til at skabe kampagner og nyhedsbreve
  • bidrage til udvikling af tilbud og salgsinitiativer til eksisterende og nye kunder

Din profil

Der er flere veje ind i stillingen, men vi ser gerne, at du har erfaring fra en koordinations- eller driftsrolle – gerne kombineret med indsigt i e-commerce, salg eller marketing.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • arbejder struktureret og har styr på detaljerne
  • har gode it-kundskaber, gerne inkl. Excel
  • kan kommunikere flydende på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
  • trives i et miljø, hvor tingene går stærkt, og hvor samarbejde er nøglen til succes
  • motiveres af at skabe resultater og finde smartere måder at gøre tingene på

Vi tilbyder dig

  • konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring
  • frokostordning og mobiltelefon
  • en uformel kultur med sociale arrangementer og plads til smil i hverdagen
  • muligheden for faglig og personlig udvikling i takt med virksomhedens vækst

Om DK Electronics

Vi er en af Danmarks førende uafhængige distributører af forbrugerelektronik med produkter fra brands som Apple, Samsung, PanzerGlass m.fl. At vi har vundet 5 Gazelle-priser i træk understreger vores evne til at skabe vækst og innovation.

Vi sætter en ære i at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor engagement og godt humør går side om side.

  • Arbejdssted: Middelfart
  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Klar til at tage næste skridt?

Send dit CV til os via knappen "Ansøg". Vi holder samtaler løbende, så søg hellere i dag end i morgen.

Tiltrædelse: Snarest muligt – men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt: Danny Kristensen – tlf. 20 73 26 75 / mail: dk@dkelectronics.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.