
Fuldtidsmedarbejder til webshop, kundeservice & lager – Vær med på rejsen hos LLOYD
Vil du være en del af et stærkt internationalt brand, hvor kvalitet, service og fællesskab går hånd i hånd?
Hos LLOYD Copenhagen Concept Store, vores danske flagshipstore i hjertet af København, søger vi nu en engageret medarbejder til lager og kundeservice.
Her bliver du en vigtig brik i vores vækstrejse – og bindeleddet mellem vores kunder, webshop og team. Dine primære opgaver vil være lagerstyring, varemodtagelse, pakning af varer m.m.
Der vil i jobbet også indgå kundekontakt, hvorfor du skal være serviceminded. Du vil indgå i vores faste lagerteam og skal derfor kunne samarbejde og være klar på at løse varierende opgaver.
Vi er en arbejdsplads med ca. 10 ansatte i alt inklusive vores fysiske flagshipstore i København.
Stillingen er på fuld tid.
Du skal:
- Være ferm bruger af PC - og kunne arbejde systematisk.
- Være god til at samarbejde, kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine arbejdsopgaver.
- Have godt humør og være klar på at løse opgaver af varierende art.
- Være serviceminded og kunne håndtere kundekontakt.
- Gerne have erfaring fra tidligere lagerarbejde.
- Behersker dansk og engelsk (skrift og tale) og forstår gerne tysk
Hvad kan du forvente af os?
- Højt profileret internationalt skomærke og spændende virksomhed i vækst.
- Høj energi og løbende læring.
- Kollegaer og et team der er de bedste indenfor hvert deres felt.
- En unik lokation midt i København K.
Praktisk
- Start 1. oktober eller hurtigst muligt.
- Jobsamtaler holdes løbende.
- Løn efter kvalifikationer.
Sådan søger du
Har du lyst til at blive en del af holdet, så send eller aflever din motiverede ansøgning samt CV snarest via knappen "Ansøg" eller kontakt Sannie Hald på tlf. 3315 3319 for yderligere oplysninger om jobbet.
Om at arbejde for LLOYD
Hos LLOYD bliver du en del af en dynamisk, international organisation med stærkt kommercielt fokus. Vi giver dig hurtigt ansvar, spændende opgaver og mulighed for at udvikle dig. Vores kultur er ærlig, positiv, innovativ og dynamisk – og vi lægger vægt på, at du bidrager til et respektfuldt og inspirerende arbejdsmiljø.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.