Støy Aarhus ApS
Risskov

Martech Manager til udvikling af personaliserede og datadrevne kundeoplevelser i modebranchen

Trives du i krydsfeltet mellem brand marketing, teknologi og kreativitet? Har du erfaring med marketing automation og kendskab til dataflows, API-integrationer, tag management og Shopify platformen? Brænder du for at omsætte data til målrettede marketingindsatser, der øger performance og salg online? Så er du måske den medarbejder, vi leder efter.

Stoy er en international multibrand virksomhed, som fører et kurateret udvalg af de mest eksklusive og profilerede brands i verden indenfor mode og livsstil. Kundeoplevelsen er central både på webshoppen www.stoy.com og i vores butikker i hjertet af Århus og København. Til vores e-commerce team på hovedkontoret i Risskov søger vi nu en Martech Manager.

Som Martech Manager får du en central rolle i e-commerce teamet. Du får ansvaret for at udvikle, optimere og vedligeholde vores marketing automation, personalisering og data-set up på tværs af platforme. Med udgangspunkt i komplekse data bliver det din opgave at udvikle målrettede marketingindsatser, der styrker Stoys brand og salg online. Du bliver en del af et team af dygtige specialister indenfor content, performance, udvikling og design og vil få et tæt samarbejde med vores Brand Ambassador og kreative team. Dit referencepunkt bliver CIO Louise Glud.

Dine primære opgaver

  • Opsætte, optimere og analysere marketing automation-flows (e-mail)
  • Sikre dataintegrationer mellem e-commerce platform og marketingværktøjer
  • Opsætte og analysere kampagner på Meta og Google
  • Arbejde med personalisering og segmentering baseret på adfærds- og transaktionsdata
  • Igangsætte SEO-indsatser der øger vores tilstedeværelse
  • Sikre god planlægning og eksekvering af vores kampagner, samt opfølgende rapportering og læring, der gør at vi hele tiden forbedrer os
  • Implementere og vedligeholde tracking, tag-management og dashboards
  • Følge trends inden for Martech, e-commerce og mode for at holde os på forkant

Dine kvalifikationer

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor IT eller marketing
  • Erfaring med marketing automation-platforme (fx Klaviyo), dataflows, API-integrationer, Tag Management og Shopify
  • Det er et krav, at du har en forståelse af og/eller erfaring med brand- og værdibaseret marketing
  • Stor interesse for AI/No-code og også gerne lidt erfaring med n8n, Retool, ChatGPT eller lignende
  • Erfaring med projektledelse og håndtering af forskellige stakeholders
  • Flair for den digitale brugeroplevelse og kendskab til e-commerce metrics
  • Flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Det vil være en fordel, hvis du har interesse for modebranchen.

For at blive en succes i jobbet som Martech Manager i Stoy er det en forudsætning, at du har en udpræget forretningsforståelse, er løsningsorienteret og trives i krydsfeltet mellem brand marketing, teknologi og kreativitet. Du er analytisk stærk og vant til at bruge data som beslutningsgrundlag. Din arbejdsmetode bærer præg af struktur, overblik og kvalitet og du er ambitiøs både på dine egne og Stoys vegne.

Dine muligheder

Vi tilbyder dig en spændende hverdag i en nyoprettet stilling i en ung og dynamisk virksomhed med vækstambitioner. I stoy kerer vi om både dit mentale og fysiske helbred og vi tilbyder derfor flere muligheder for motion og sociale arrangementer. Du bliver en del af et passioneret team og får en fleksibel hverdag med plads til at få privat- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte CIO Louise Glud på 4110 7898. Din motiverede ansøgning inkl. CV og gerne et foto bedes du sende til job@stoy.com hurtigst muligt inden den 4. september 2025. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, så snart vi har fundet den rette kandidat til jobbet.