
Vi søger indlægsspecialister til Senzone – Holstebro, Vejle og Randers
Hos Senzone hjælper vi mennesker med at bevæge sig uden smerter og begrænsninger. Vi kombinerer sundhedsfaglig ekspertise med skræddersyede løsninger inden for indlægssåler og fodtøj – og nu søger vi flere indlægsspecialister, der vil være en del af vores voksende team.
Vi oplever stigende efterspørgsel i Holstebro, Vejle og Randers området, og vi har derfor brug for nye kollegaer, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder.
Hvis du har en sundhedsfaglig baggrund – gerne med kendskab til anatomi – og har lyst til at bruge din faglighed på en ny måde, hvor du følger kunden hele vejen fra analyse til færdig løsning, så er det dig, vi leder efter.
Din rolle hos Senzone
Som indlægsspecialist bliver du kundens primære rådgiver, når vi skal finde den rette løsning til deres fødder. Din hverdag vil bl.a. bestå af at:
- Udføre fodanalyser og afdække kundens behov
- Tage præcise mål til nye indlæg og rådgive om valg af fodtøj
- Modellerer og producere indlæg
- Dokumentere journal iht. gældende GDPR-krav
- Samarbejde med sagsbehandlere, kommuner og andre fagfolk
- Følge op og sikre, at kunden får den bedst mulige oplevelse og effekt
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund – gerne med kendskab til anatomi
- Trives med at arbejde både selvstændigt og i et fagligt stærkt fællesskab
- Har interesse for – eller erfaring med – indlæg og fodtøj (ikke et krav)
- Er struktureret og tryg ved at bruge IT
- Har et højt servicegen og motiveres af at gøre en mærkbar forskel for andre
Der forventes, at du er fleksibel og kan have faste dage i flere afdelinger i løbet af ugen – ikke nødvendigvis kun mellem Randers, Holstebro og Vejle, men også i vores øvrige afdelinger i Silkeborg, Aarhus og Aalborg. På den måde kan vi sikre ensartet service og tilstedeværelse for vores kunder på tværs af lokationer. Du skal kunne benytte egen bil til kørsel mellem afdelingerne – transporten afregnes efter den gældende kilometertakst.
Hvorfor vælge Senzone?
Hos os får du:
- Et fagligt miljø med høje standarder og løbende kompetenceudvikling
- Kollegial sparring på tværs af afdelinger og specialer
- Mulighed for at præge din egen hverdag og bidrage til Senzones udvikling
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, åben dialog og samarbejde
- Et job med mening – du hjælper mennesker med at få en bedre hverdag
Vi har en kultur, hvor faglighed og nærvær går hånd i hånd. Du bliver en del af et team, der brænder for at skabe resultater – både for kunderne og for hinanden.
Praktisk info
Vi søger indlægsspecialister til Holstebro, Vejle og Randers. Du vil få base i det område, der ligger tættest på din bopæl, men med opgaver i hele regionen.
Har du spørgsmål omkring stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte:
Martin Skaarup – 20 84 38 90 / ms@senzone.dk
Ansøgningsfrist
19. september 2025. Vi indkalder til samtaler efter ansøgningsfristen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.