
Marketing & Brand Activation Manager
Som Marketing & Brand Activation Manager vil du være ansvarlig for at udvikle og eksekvere marketing- og kommunikationsstrategier, der styrker Build-A-Bears brand, engagerer kunderne og understøtter salget på tværs af kanaler. Rollen spænder bredt – fra planlægning og kampagneeksekvering til udvikling af brandaktiveringer, partnerskaber og intern kommunikation til butikkerne.
Intersource er et dansk, privatejet selskab, der har de eksklusive rettigheder til Build-A-Bear i Danmark, Norge, Island og Tyskland. Vi driver i dag 8 butikker og planlægger åbningen af yderligere 5 i 2025 – med flere i de kommende år som en del af vores vækststrategi. Fra vores hovedkontor i hjertet af København styrer vi både detailhandlen og onlineaktiviteterne, og vi arbejder målrettet på at sikre en stærk brandoplevelse for vores kunder i alle markeder.
Build-A-Bear Workshop er en internationalt anerkendt retail kæde, grundlagt i USA i 1997, som tilbyder en unik og personlig shopping oplevelse. Konceptet giver børn og voksne mulighed for at skabe deres egen bamse eller tøjdyr gennem en interaktiv og engagerende proces. Med over 500 butikker globalt er Build-A-Bear kendt for at kombinere storytelling, leg og kundedeltagelse til en mindeværdig oplevelse, der appellerer til hele familien.
DINE ANSVARSOMRÅDER
- Opbygge årshjul på tværs af online og offline kanaler.
- Udarbejde og eksekvere marketingplanen samt sikre overholdelse af årshjulet.
- Planlægge og koordinere kampagner på tværs af kanaler (online/offline samt egne/partner butikker).
- Være ansvarlig for sociale medier, PR og digitale kanaler.
- Udvikle kampagnematerialer og guidelines til butikkerne.
- Formidle nyheder, kampagner og produktinformation til butikspersonalet på en engagerende og motiverende måde.
- Samarbejde tæt med Brand Experience Director og Project Manager om visuel og fysisk implementering.
- Planlægge og følge op på marketingbudgettet.
- Udvikle og vedligeholde partnerskaber og kommercielle samarbejder.
VI FORVENTER, AT DU
- Har solid erfaring med marketing og kommunikation – gerne fra retail, legetøj, oplevelsesindustrien og e-commerce
- Er stærk til at drive projekter fra idé til eksekvering.
- Har en kreativ men samtidig struktureret tilgang og et godt øje for detaljen.
- Har erfaring med sociale medier, PR og digitale kanaler.
- Er en dygtig kommunikator, både skriftligt og mundtligt, og kan engagere både interne og eksterne interessenter.
- Trives i et dynamisk miljø og mestrer at have mange bolde i luften samtidig
- Dygtig projektleder og kan arbejde selvstændigt
- God kommerciel forståelse
- Behersker dansk og engelsk flydende – tysk er en fordel.
VI TILBYDER
- En spændende rolle i en virksomhed i vækst, drevet af stærke værdier.
- Muligheden for at præge Build-A-Bears brand, markedsføring og aktivering i Norden og Tyskland.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige og passionerede kollegaer.
- Konkurrencedygtig løn og attraktive personalegoder.
ANSØGNINGSFRIST
Vi vurderer ansøgere løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til jobs@intersource.dk