Vetnordic A/S
Middelfart og mulighed for hjemmearbejde

Marketing Automation & CRM-specialist

Design automatiserede kundeoplevelser, der driver vækst hos Vetnordic

Vetnordic er i gang med en digital vækstrejse – og vi har brug for dig, der kan bygge bro mellem data, teknologi og kundeoplevelse. Som vores nye Marketing Automation & CRM Specialist får du nøglerollen i at omsætte data til personlige og målbare kundeoplevelser. Du bliver arkitekten bag automatiserede flows, der driver loyalitet, genkøb og international vækst.

Om Vetnordic

Vi leverer veterinære produkter, løsninger og support til dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Vores ambition er klar: at gøre hverdagen mere effektiv og værdifuld for vores kunder, så de kan fokusere på det vigtigste – patienterne. Vi kombinerer faglig dybde med stærk service, eCommerce og datadrevet innovation.

Formålet med rollen

Din mission er at udvikle en datadrevet, automatiseret kunderejse på tværs af vores markeder. HubSpot og Umbraco er dine primære værktøjer – men det er din forretningsforståelse, tekniske snilde og evne til at skabe et stærkt samspil mellem marketing og salg, der skaber den reelle værdi.

Du bliver en central spiller i vores kommercielle team, hvor du skaber synergi mellem CRM, webshop, marketing og salgsdata.

Dit mål er at sikre, at vi omsætter data til automatiserede, målrettede kampagner, der øger konvertering, salgsvolumen og kundeloyalitet.

Ansvarsområder

Marketing Automation

  • Design og optimer automatiserede forløb til onboarding af nye kunder, opfølgning på leads, genkøb og genaktivering af inaktive kunder.

  • Opsæt kampagner udløst af kundeadfærd, livscyklus og købshistorik.
  • Arbejd eksperimenterende med emnescoring, forebyggelse af kundefrafald og intelligent segmentering.

Segmentering & personalisering

  • Opsæt avanceret segmentering på baggrund af adfærd, køb, marked og fagområder.
  • Skab personaliserede kampagner på tværs af e-mail, webshop og website.

Analyse & rapportering

  • Byg dashboards og rapporter i HubSpot og Google Analytics – og omsæt dem til konkrete handlinger.
  • Test, mål og optimer konverteringsrater og kunderejser kontinuerligt.

Tværfagligt samarbejde

  • Arbejd tæt med eCommerce, marketing, IT og salg – og sikre, at kundeindsigter omsættes til værdi.
  • Deltag i videreudvikling af vores internationale CRM-strategi og datafundament.

Tech Stack

  • CRM/CDP/ Automation: HubSpot, integreret med Business Central og Umbraco.
  • Data & analyse: GA4, Google Looker Studio, BI/SQL-adgang via IT samt CDP i Hubspot.
  • eCommerce: Umbraco

Det forventer vi, du kan

  • Min. 2 års erfaring med datadrevet marketing automation og segmentering, evt. fra bureau.
  • Hands-on erfaring med HubSpot – eller lignende platforme (Klaviyo, ActiveCampaign, etc.)
  • Har erfaring med at skabe kampagner, hvor automation og segmentering har løftet konvertering, genkøb og/eller AOV
  • Forstår hvordan systemer, data og forretning hænger sammen (f.eks. API’er og datamodeller)
  • Du er både strategisk og taktisk – der er et stort taktisk element i rollen
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Spørgsmål til stillingen rettes til CDO, Jimmy Vejlemark, på mail: jimmy@vetnordic.com eller tlf. 5381 0719.

Arbejdssted: Middelfart – med mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgningsfrist: 17. september 2025 – men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende kalder til samtale.

Opstart: 1. november, vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.