
Vil du være en del af vores store familie ved havet?
Pædagog eller pædagogisk assistent – fuldtid – ansættelse 1. november 2025
Forestil dig at møde på arbejde et sted, hvor havets rytme er lige udenfor døren, hvor vi hilser på hinanden som mennesker før vi taler om opgaver, og hvor hver dag rummer både forudsigelige rutiner og uventede smil.
På Ørnehøj bor mennesker med kognitive handicap og/eller mentale udviklingsforstyrrelser – unge fra 16 år og voksne op i alderen. Mange har diagnoser inden for autisme eller ADHD. Vi støtter dem i alt fra de store livsvalg til de små hverdagsdetaljer, så overgangen til voksenlivet bliver trygt, men også fyldt med muligheder.
Dit arbejde
I denne stilling bliver du kontaktpædagog i et af vores udslusningshuse – og en del af vores døgnmiljø. Det betyder, at du får tid til at opbygge tætte relationer, støtte beboerne i hverdagslivet og deltage i de fælles aktiviteter, der får både beboere og medarbejdere til at vokse.
Du kan regne med koloniuger, enkelte internater – og med at vi bakker dig op med supervision fra eksterne fagfolk og gode muligheder for opkvalificering. Vi investerer i vores medarbejderes udvikling, fordi vi ved, at det betaler sig for både dig og beboerne.
Hvem er du?
Vi leder ikke efter en perfekt CV-pakke. Vi leder efter dig, der:
- kan skabe ægte relationer
- er moden, nysgerrig og fri nok til at trives i et døgnmiljø
- har noget særligt med dig – måske kreativitet, musik, friluftsliv eller håndværk – som kan bringe værdi til vores fællesskab
- har lyst til at være en del af et hus, hvor vi kender hinanden godt og interesserer os oprigtigt for både beboere og kolleger
Hvad får du hos os?
- En af Danmarks smukkeste arbejdspladser, omgivet af natur og havudsigt
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab, vi selv kalder en “stor familie”
- Supervision både én-til-én og i grupper
- Støtte til opkvalificering og nye kompetencer
- En arbejdsplads med høj faglighed, varme og plads til humor
Praktisk
- Stillingen er fuldtid
- Ansøgningsfrist: 21. september 2025
- Samtaler: 24. september 2025
- Tiltrædelse: 1. november 2025
- Send din ansøgning via "Ansøg"-knappen
- www.ornehoj.dk
Vi tilbyder ikke rundvisning inden ansøgning – Ørnehøj er først og fremmest beboernes hjem.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.