DANESPO A/S
Give

Avlskonsulent til kartoffelvirksomhed

Har du passion for kartoffelavl? Har du lyst til at arbejde med rådgivning til vores danske kontraktavlere? Er du både teamplayer og selvkørende? Har du en systematisk tilgang til dit arbejde? Så er jobbet som avlskonsulent hos Danespo måske noget for dig.

Danespo er en virksomhed i udvikling, og denne nyoprettede stilling som Avlskonsulent er en vigtig brik i vores ambitiøse vækststrategi på læggekartofler.

I et tæt samarbejde med dine kolleger i Agro-teamet er du med til at sikre en høj kvalitet af læggekartofler hos vores dygtige avlere. Dine opgaver varierer i takt med sæsonen og spænder fra udviklingsforsøg, planlægning og indgåelse af kontrakter med avlerne, over generel rådgivning hos avlerne før og under sæsonen, til kvalitetstjek og prøvetagning. Så det er et alsidigt job, hvor du får mulighed for at involvere dig i mange forskellige opgaver i løbet af et år. Du får reference til Head of Agro.

Stærk baggrund inden for landbruget og god basisviden omkring kartofler

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for landbruget og nogle års relevant praktisk erfaring.
  • Du er positiv og udadvendt og trives med at skabe og udvikle stærke relationer.
  • Du drives af at yde en god service og rådgivning men har samtidig tilpas robusthed til også at kunne give modspil, når det er nødvendigt.
  • Du har hænderne skruet godt på, kan lide at tage fat og har en naturlig lyst til at komme i marken. Du er nysgerrig – både når det handler om mennesker, og når det drejer sig om at se optimeringsmuligheder. Du er selvstændig, systematisk og kvalitetsbevidst, og det betyder noget for dig at levere et godt stykke arbejde.
  • Du har flair for IT, herunder Office-pakken, og kan begå dig på engelsk, som er vores koncernsprog.

Bliv del af en velkonsolideret dansk forædlingsvirksomhed

Du får et job med et bredt selvstændigt ansvarsområde, med stor fleksibilitet og frihed til at tage ansvar. Du får fine udviklingsmuligheder og bliver del af en stærk og velkonsolideret virksomhed, med gode ansættelsesvilkår og et godt arbejdsmiljø.

Danespo er en unik arbejdsplads, hvor omgangstonen er afslappet, og kollegaer samarbejder konstruktivt på tværs af organisationen. Vores fælles værdier er Commitment, Development, Responsibility og Trust.

Du bor i rimelig afstand fra vores kontor i Give.

Er du interesseret, så send din ansøgning til pmo@north-con.dk. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Palle Morthorst på tlf. 2496 1350.

Vi rekrutterer løbende.


Om virksomheden

Danespo A/S er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for forædling, produktion og salg af kvalitetskartofler. Vi eksporterer vores genetik til mere end 60 lande i verden. Danespo har kontor og udviklingsafdeling i Give, sorterecentraler flere steder i Danmark samt datterselskaber i Sverige, Tyskland og Holland. Der er 60 ansatte.

Danespo A/S er ejet af Groupe Florimond Desprez (99%) og en kreds af private ejere (1%).