TRESS A/S
Skanderborg

Vi søger en flink og arbejdsom Lager- og Logistikassistent

En kollega har søgt nye udfordringer og vi mangler en ny holdspiller til lageret i Skanderborg.

Om jobbet

Som Lager- og Logistikassistent hos TRESS Sport og Leg bliver du en vigtig del af vores lagerteam på hovedkontoret i Skanderborg. Du vil indgå i et fast team på cirka 20 kolleger, der sammen løser de daglige lageropgaver i en travl og samarbejdsorienteret hverdag.

Stillingen er en praktisk rolle, hvor du arbejder med fysisk håndtering af varer – både når ordrer pakkes og sendes til kunder, og når nye varer modtages og placeres på lageret. Din indsats er afgørende for, at vores kunder får den rigtige vare, til tiden og i den stand, de forventer.

Du vil have tæt kontakt til både dine kolleger på lageret og til resten af huset – især salgs- og indkøbsteams

Dine primære opgaver

  • Pakning og klargøring af ordrer til forsendelse
  • Modtagelse og aflæsning af varer samt placering på lager
  • Af- og pålæsning af biler
  • Daglig oprydning og vedligeholdelse af orden og struktur på lageret

Om dig

  • Du trives med fysisk arbejde og er i god form. Det er vigtigt, fordi jobbet indebærer både løft og mange skridt i løbet af dagen.
  • Du har et gyldigt truckcertifikat og er tryg ved at bruge det i en travl hverdag, hvor sikkerhed og effektivitet går hånd i hånd.
  • Du arbejder systematisk og har blik for detaljen – du lægger mærke til, når noget ikke står, hvor det skal, og sætter en ære i at holde orden omkring dig.
  • Du har en positiv og løsningsorienteret tilgang og bidrager til et godt samarbejde med dine kolleger – også når tempoet er højt.
  • Du har en interesse for sport og bevægelse og bidrager til teamet med godt humør og teamspirit.

Om os

Hos TRESS Sport og Leg brænder vi for at inspirere børn, unge og voksne til et mere aktivt liv med en stærk bevægelseskultur præget af glæde, fællesskab og gode oplevelser.

Vi er en del af en stabil, skandinavisk familievirksomhed, der sidste år fejrede 125-års jubilæum. Vi er en af Nordens førende leverandører inden for udstyr til idræt, sport, leg og motorik. Desuden leverer vi til større projekter inden for sport- og aktivitetsområdet, både udendørs og indendørs, og vi har et bredt udvalg af produkter til legeplads, streetsport og park.

Ansøgning og tiltrædelse

Ansøg via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: 31. august 2025. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse: 15.09 2025

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lager og logistikchef Rene Simonsen på telefon +45 40 85 02 94

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.