Ryparken Lille Skole
København Ø

Sammensat stilling som SFO-medarbejder og køkkenhjælper

Ryparken Lille skole søger en medarbejder til at varetage to vigtige funktioner på vores skole.

Det er en 80 % stilling som henholdsvis køkkenassistent og SFO-medarbejder. Herudover er der mulighed for at øge arbejdstiden ved at tage nogle vikartimer i skolen.

Generelt søger vi et menneske, der vil trives i skolens liv og mylder af mennesker.

Ryparken Lille Skole er en friskole med 175 børn, en klasse på hvert trin fra børnehaveklasse til og med 7. kl.

Skolen/SFO prioriterer det store fællesskab på tværs af klassetrin og vi har aldersintegrerede madhold, som spiser sammen og er med til at rydde op og gøre rent på skolen. Kreative værksteder og aktiviteter vægtes højt.

Vi har fokus på det forpligtende fællesskab gennem vores pædagogik omkring børnene og samarbejde med forældre.

Generelt laver vi skole/SFO sammen, i en forståelse af, at udvikling skal ses i et bredt perspektiv og at det er i mødet med vores omverden, at vi bliver til som mennesker.

SFO

Åbningstid er kl. 13.30-17.00. Din arbejdstid vil variere lidt inden for dette tidsrum. Du skal være i SFO'en 4 gange om ugen, samt 2 morgenåbnere om ugen kl. 7.30-8.30.

Om onsdagen er der personalemøde kl. 11.30-13.30.

Herudover er der afsat timer til samarbejde og forberedelse

Vores SFO har ca. 90 børn og et personale der er normeret til 6-8 personer.

Vores SFO er kollektivt ledet, hvilket betyder at alle tager ansvar for at skabe den SFO vi ønsker at have. Vi planlægger aktiviteter, værksteder og ture sammen, og udvikler de pædagogiske linjer i fællesskab. Det øgede ansvar og forventede engagement afspejles i lønnen, der ligger 2 skalatrin over normalt lønforløb.

Så hvis du er interesseret i at være med til at skabe en dynamisk, tryg og udviklende fritidsordning, er Ryparken Lille Skole måske noget for dig.

Vi kunne have en særlig interesse i at du kan byde ind med eksempelvis håndarbejde, bevægelse, udeliv, rollespil, træværksted, men det kan også være at du kan byde ind med andre interessante kvalifikationer.

Vi ønsker en ny kollega, der har pædagogisk arbejdserfaring inden for denne aldersgruppe og som meget gerne er uddannet pædagog.

Køkkenhjælper

Arbejdstiden i køkkenet er 3 gange om ugen kl. 8.30-13.30.

Som en del af vores pædagogiske arbejde med børnene på Ryparken Lille Skole, har vi en madordning, hvor aldersintegreret børngrupper kommer ud i køkkenet og hjælper med at laver frokost til hele skolen. Vores dygtige køkkenleder, Jacob, står for planlægning og indkøb. Din opgave vil primært bestå i at hjælpe til både praktisk og pædagogisk. Herudover er der også det efterfølgende arbejde med opvask og rengøring.

Det er klart en fordel at du har erfaring med et storkøkken eller har interesse i at lave mad, og god fysisk form er også vigtigt, da arbejdet er fysisk krævende.

Ansættelse 1. oktober 2025 eller hurtigst herefter.

Stillingens størrelse er 80 %.

Løn og Ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem 3F (køkkenassistent) og BUPL (SFO).

Ansøgningsfrist d. 7. september 2025.

Ansættelsessamtaler d. 10.-11.-12. september 2025.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.