Aarhus International School
Aarhus C

Pædagogisk leder i vores børnehave

Som en del af vores fortsatte vækst søger Aarhus International School (AIS) en pædagogisk leder til vores børnehave. Vi er netop flyttet ind i helt nyopførte bygninger midt i det skønne Frederiksbjerg. Som del af en international skole skiller vi os ud fra andre børnehaver blandt andet ved at vores daglige sprog er engelsk, og ved at vi henvender os til herboende familier fra hele verden.

Vi søger derfor dig, der vil trives på en meget international arbejdsplads, og som naturligvis har en stærk pædagogisk profil.

Vores børnehave

AIS er en international privatskole for elever fra udstationerede og danske familier, der er interesseret i et engelsksproget studieprogram. Børnehaven er i øvrigt underlagt de samme regler og retningslinjer som offentlige børnehaver og vi optager udelukkende børn gennem den kommunale pladsanvisning.

Vi har i dag har ca. 70 børn i børnehaven, men vi forventer inden for de kommende år at nå vores maksimale kapacitet på 100 børn. Der er i dag en medarbejdergruppe på ca. 20 deltids- og fuldtidsansatte.

Vi er en lege- og undersøgelsesbaseret børnehave, som også bærer præg af at vi er en del af en International Baccalaureate (IB) skole. I børnehaven, som i IB kaldes Early Years Programme, stræber vi efter at fremme nysgerrighed og lægge et solidt grundlag for børnenes udvikling. Leg og læring gennem leg er afgørende for at understøtte alle udviklingsområder, og er de centrale elementer i vores børnehave.

Pædagogisk leder

Du bliver den pædagogiske leder af vores børnehave og børnehavens fritidsordning, og vil samtidig indgå i arbejdet med børnene ude på stuerne. Vi forestiller os at ca. 60-70 % af din tid vil gå med ledelse, mens du i den resterende tid vil indgå i det daglige arbejde. Du refererer til vores dagtilbudsleder, som også er uddannelseschef/Principal for børnehave og indskoling. Du vil indgå i skolens samlede ledelsesteam.

Dine væsentligste opgaver

  • Daglig drift af børnehave og børnehavens fritidsordning
  • Sikre sammenhæng mellem de pædagogiske målsætninger og den daglige praksis
  • Indgå i et tæt samarbejde med dagtilbudsleder og IB-koordinator, samt den øvrige ledelsesgruppe
  • Samarbejde med Aarhus Kommune specialtjenester og PPR
  • Deltagelse i møder med forældre, netværksmøder o. lign.
  • Elevoptagelser og familierundvisninger i børnehaven
  • Vagtplanlægning, feriepasnings- og ferietilrettelæggelse, supervision og planlægning
  • Pædagogisk sparring med personalet
  • Afholdelse af personalemøder
  • Tilrettelæggelse af arrangementer
  • Tage del i det daglige arbejde på stuerne, på udflugter, osv.

Om dig

  • Du er en stærk faglig og pædagogisk profil, gerne med en uddannelse som pædagog og ledelseserfaring
  • Du er en synlig og tillidsfuld leder, der ønsker at forstå dit team og samtidig formår at gå forrest i relevante forandringer
  • Det er afgørende for dig at behandle andre mennesker med respekt
  • Viden og erfaring med dagtilbudsloven, herunder kendskab til ”den styrkede pædagogiske læreplan”, samt gerne ECERS-3
  • Du har erfaring med eller er interesseret i at lære om IB’s Early Years programme
  • Du har gode kommunikations- og problemløsningsevner i forhold til både forældre, børn og personale
  • Du kan begå dig i administrative it -systemer, mv.
  • Vi har megen kontakt med danske myndigheder, kommune, stat, osv. Og det er derfor afgørende at du taler og skriver dansk på et meget højt niveau. Ligeledes skal du kunne begå dig problemfrit på en arbejdsplads hvor arbejdssproget er engelsk.

Ansættelsesvilkår

Løn er i henhold til overenskomst mellem BUPL og Danmarks Privat Skoler. Stillingen er fuld tid.

Læs mere om os

Børnehaven: https://ais-aarhus.com/how-we-learn/early-years/

Børnehavens fritidsordning: https://ais-aarhus.com/how-we-learn/early-years-asa/

Skolen: https://ais-aarhus.com/

IB på Aarhus International School: https://ais-aarhus.com/how-we-learn/understanding-the-ib/

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker at besøge os, er du velkommen til at kontakte skoleleder Robert McCluskey på telefonnummer 2080 4268.

Send din ansøgning med CV til skoleleder Robert McCluskey på e-mail rmc@ais-aarhus.dk.

Ansøgningsfrist er 15. september, men stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.