Frederiksbergmuseerne
Frederiksberg

Kurator

Kunsthallen Møstings søger en kurator med ansvar for udstillingerne i en af Danmarks mindste men uomgængelige udstillingssteder for dansk samtidskunst. Møstings er en del af den selvejende institution Frederiksbergmuseerne, som derudover består af de to statsanerkendte museer Bakkehuset og STORM, samt kunsthallen Cisternerne. Møstings har til huse i overetagen af Møstings Hus fra 1800 beliggende i et af Frederiksbergs centrale og nyrenoverede byrum John Winthers Plads - bag Frederiksberg Rådhus og op til Frederiksberg Have. I 2025 har Møstings desuden fået en vigtig ny samarbejdspartner: Café MØS FRB i stueetagen.

Kunsthallen er sammen med Frederiksbergmuseerne som helhed inde i en spændende ny strategiperiode, hvor visionen er at videreudvikle Møstings position i det danske kunstlandskab som et sted, hvor kunstnere via Open Call kan få stemme, udfordre sig selv og afprøve nye greb. Og hvor udstillingerne samtidig spiller sammen med et levende event-program, der vender sig ud mod sin omverden og den nyanlagte plads.

Vi søger en kurator, der kan kuratere og producere årets fire udstillinger i Møstings.

Du har den primære kontakt og kommunikation med kunstnerne og de involverede samarbejdspartnere og har ansvar for at realisere udstillingerne. Derudover står du i samarbejde med dine kolleger for udvikling af indhold og realisering af Møstings eventprogram. Du er koordinator i forhold til bygningens generelle drift. Og endelig skal du i samarbejde med det øvrige team bidrage til at sikre den nødvendige fundraising til Møstings program.

Stillingen kræver erfaring med projektledelse samt evne til at indgå i kunstneriske produktionsprocesser sammen med kunstnerne og resten af organisationen. Det er centralt, at du ud over et kunstfagligt tyngdepunkt indenfor samtidskunsten har gode samarbejdsevner og kan styre budgetter, processer og tidsplaner.

Opgaverne vi være…

  • Udformning og tilrettelæggelse af årets Open Call proces
  • Kuratering og sikring af en god og løbende dialog med de udvalgte kunstnere
  • Budgetstyring, indhentning af tilbud og styring af leverancer
  • Udarbejdelse af tekster m.m. til formidling og kommunikation af udstillingerne
  • Udvikling, planlægning og praktisk afvikling af arrangementer og events
  • Koordinering af kunsthallens daglige drift, herunder samarbejde med Café MØS FRB
  • Supervisering af frontpersonale og omvisere, varetagelse af akuttelefon sammen med team

Med reference til Frederiksbergmuseernes chefkurator bliver du del af et tværfagligt team med holdånd og engagement, som er optaget af at udvikle Frederiksbergmuseerne til glæde for både lokale, nationale og internationale gæster. Udover at drive museer og kunsthaller har vi på Frederiksbergmuseerne fokus på social- og sundhedsindsatser med kunst og kulturen som central medspiller både for særlige samfundsgrupper og for det brede publikum.

Vi vægter, at du:

  • har organisatorisk talent, kan tage ansvar og er god til at finde løsninger
  • har minimum 2 års erfaring med kuratering og produktion af udstillinger
  • har stærke samarbejdsevner internt og eksternt
  • er en dygtig kommunikator i skrift og tale på dansk og engelsk
  • er indstillet på også at arbejde på skæve tidspunkter
  • har en relevant akademisk uddannelse med fokus på samtidskunst

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via Ansøg-knappen nedenfor. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkurator Tine Vindfeld på tlf. 30 73 80 60 eller via e-mail tvi@frederiksbergmuseerne.dk.

Fastlæggelse af lønniveau sker i forhold til ansøgers kvalifikationer.

Ansøgningsfristen er 12. september 2025 med forventet start den 1. december 2025 eller snarest herefter.

Vi forventer at afholde første samtale den 3. og 6. oktober 2025 og anden samtale den 9. oktober 2025. Samtaler finder sted på vores administrationsadresse: Howitzvej 5, 3. sal, 2000 Frederiksberg.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.