
Erhvervsdykker til fastansættelse
Vi har behov for flere erfarne erhvervsdykkere.
Om jobbet
Arbejdet som erhvervsdykker i Sea Services er utroligt alsidigt, men omfatter bl.a. skære- og svejseopgaver, støbning, bjærgning og træarbejder. Vi arbejder primært i erhvervshavne og marinaer, og opgaverne er typiske dykkerentrepriser både som under- og hovedentreprenør.
Egnede profiler skal have godkendte erhvervsdykkercertifikater, herunder som minimum UV skære- og svejsecertifikat. Der forventes dokumenterbar erfaring, specielt i forhold til svejsning. Du vil indgå i teams med andre erhvervsdykkere, tømrere og andre faggrupper, og skal derfor være en teamplayer som forventes at deltage aktivt i alle henseender af arbejdet – både i vandet og på land. Du forventes at være aktiv, interesseret og dele ud af dine erfaringer. Vise hvad du kan.
Sea Services ApS er godkendt til udførelse af erhvervsdykkerarbejde, men laver også rigtig meget generel vandbygning, herunder broer, moler, kajanlæg osv. Størstedelen af vores arbejde er på Sjælland og Fyn, men større projekter udføres også i resten af kongeriget, så rejser med overnatning må forventes i perioder. Hvis du er bosat på Sjælland eller Fyn, vil det være en fordel.
Om Sea Services
Sea Services arbejder bredt både over og under vandet. Vi er derfor i et segment i vækst som følge af bl.a. stormfloder og havvandsstigninger, og arbejdet er derfor utrolig varieret, interessant og som oftest udfordrende.
I Sea Services sætter vi sikkerhed og trivsel i første række og arbejder aktivt mod en mere sikker hverdag for alle medarbejdere. Vi kan tilbyde løn efter kvalifikationer, uddannelse efter behov, sundhedssikring, pensionsordning og naturligvis ordnede arbejdsforhold.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.