
ALSO A/S søger en passioneret elev til økonomiafdelingen!
Drømmer du om en spændende fremtid indenfor regnskab? Er du på udkig efter en elev-stilling i en international virksomhed med uendelige muligheder? Så er dette din chance!
Vi leder efter en engageret kollega, der brænder for at lære alt om regnskab. I ALSO's Finance afdeling bliver du en del af et dynamisk team på 20 dygtige og kompetente kollegaer fordelt på 5 teams.
Hvad kan du forvente?
Du vil rotere mellem de forskellige teams og få hands-on erfaring med daglige opgaver. Sammen vil vi styrke forretningen med skarp finansiel indsigt og håndtering.
Vi tilbyder:
- Et to-årigt elev-forløb med start i september/oktober.
- Fokus på læring, sparring og personlig udvikling.
- Deltagelse i vores Student Rally, et fællesskab for elever og studentermedhjælpere, hvor I mødes på tværs af afdelinger til sociale arrangementer.
Arbejdsopgaverne …..
Kreditorteamet:
- Bogføring af omkostningskreditorer i Danmark, Norge og Sverige.
- Afstemning af varekreditorer.
- Opfølgning på kreditorafstemninger.
- Bogføring af betalinger mellem koncernens selskaber.
- Betalinger via betalingsforslag.
- Bankafstemning.
- Scanning af bilag.
- Bogføring af rejseafregninger.
Debitorteamet:
- Forhandleroprettelser.
- Rykning af kunder.
- Leverandørservice.
- Kreditvurdering.
- Direct service.
Financial Controlling:
- Intercompany afstemning / clearingkonti Holding.
- Leverandørbonus, bogføring/fordeling til søsterselskaber.
- Kundebonus, beregning / udbetaling.
- Månedsrapportering til moderselskab.
Business Controlling:
- Deltage i udarbejdelse af månedlig profitabilitetsanalyse.
- Udarbejdelse af ad hoc analyser.
- Gennemgang af salgsrapporter.
- Business Intelligence værktøjer.
Claimdesk:
- Claim data afstemning.
- Rykning af udestående mod leverandør.
- Indblik i ”prisbeskyttelse af lagerbeholdning” setup.
Dine kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du netop har afsluttet en erhvervsakademiuddannelse eller lignende og nu søger en elev-stilling til at kickstarte din karriere. Vi forventer, at du er pligtopfyldende, ansvarsbevidst, imødekommende og trives i samarbejdet med andre mennesker. Du skal have lyst til at suge en masse viden til dig.
Du har afsluttet:
- EUX-forløb med fokus på økonomi
- HHX
- 5 ugers EUS-forløb for studenter (HTX, STX eller HF)
Interesseret?
Synes du, at ovennævnte udfordringer og muligheder passer til dig? Så send din motiverede ansøgning samt CV. Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Manager Susan Kaas på +45 2189 9675.