
Elsker du at tale med mennesker?
Og er du nysgerrig på, hvad danskernes holdninger er til aktuelle problemstillinger i samfundet og i EU? Så kan Verian tilbyde dig et fleksibelt og meningsfuldt deltidsjob som personlig interviewer.
Du er måske pensionist, efterlønner, selvstændig etc. eller bare har noget ekstra tid i din hverdag, som du ønsker at berige med et interviewerjob, hvor du kommer i kontakt med mange forskellige mennesker. Det er ikke et krav, at du har interviewererfaring – du skal blot have masser af gåpåmod og lyst til at lære nyt.
Som personlig interviewer hos Verian vil du blive en del af et team, hvor vi værdsætter samarbejde, indlevelse og god kommunikation. Vi tror på, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource og bestræber os på at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsatte og hørt igennem sparring med Verians team.
Vi søger interviewere, som er udadvendte og gode til at skabe indledende kontakt, da man som interviewer selv skal etablere aftalerne med dem man interviewer. Borgerne, man skal interviewe, vil som udgangspunkt være bosat i sit eget lokalområde, være tilfældigt udvalgte og ikke være informeret på forhånd om besøget. Desuden vil interviewene oftest foregå i borgernes eget hjem.
Gennem dit interviewarbejde er du med til at skabe vigtig viden, som danner grundlag for mange af de beslutninger, der træffes af forskere, politikere og offentligheden i Danmark og Europa hver dag – året rundt.
Arbejdstid
Som personlig interviewer bliver man aflønnet pr. gennemførte interview. Du har friheden til at arrangere dine interviewaftaler efter eget skøn, hvilket gør det muligt for dig at tilpasse arbejdet til din hverdag og dine behov. Dog skal man regne med at sætte 10-25 timer af ugentligt efter aftale.
Hvem er du?
- Du er god til at lytte og bidrage til en god kommunikation mellem dig og borgeren, som du skal interviewe.
- Du kan interviewe på eftermiddage/aftener og/eller i weekender.
- Du er i stand til at overholde deadlines og god til selvstændigt at tilrettelægge din arbejdsdag.
- Du er god til dansk både mundtligt og skriftligt.
- Du har bil til rådighed (hvis du bor uden for København og Århus).
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Fleksible arbejdstider
- Meningsfuldt arbejde der bidrager til et mere demokratisk samfund
- Bonussystem ud fra præstation
- Erfaring med interviewarbejde
Kontaktoplysninger
Hvis jobbet som personlig interviewer lyder som noget for dig, bedes du sende din ansøgning via "Ansøg"-knappen nedenfor.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Lambrecht på Katrine.Lambrecht@veriangroup.com.
Du kan læse mere om Verians arbejde på vores hjemmeside: Verian - Danmark (veriangroup.com).
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.