Clever A/S
København SV

Ansvarlig for arkitektur og it-udvikling i Selligent, Marketing Automation

Lige nu leder vi efter en udvikler, som kan tage ejerskab over drifts- og udviklingsopgaver i Clevers Marketing Automation Platform, Selligent by Marigold. Er det dig - så læs med herunder.

Rollen

Du kommer til at arbejde i en marketing automation platform, som har været under opbygning i ca. 3 år.

Udviklingen har indtil nu været håndteret eksternt, så du bliver ansat som den første interne udvikler på Selligent platformen. Du får derfor også afgørende indflydelse på, hvordan platformen skal bygges (arkitekturen), og hvordan vi udvikler og vedligeholder integrationer, services og dataløsninger.

Det handler om mere end kodning – det handler om at skabe de bedst mulige rammer for både kunder og kollegaer gennem stabile, skalerbare løsninger.

Hvad fyldes din dag med?

  • Planlægning og estimering af opgaver i tæt samarbejde med Product Owner
  • Sikring af at datamodellen understøtter forretningskrav og -ønsker til segmenteret kommunikation til potentielle og eksisterende kunder
  • Forbedring af platformens ydeevne og skalerbarhed med henblik på at understøtte store datamængder og kampagner
  • Håndtering af integrationer, interaktioner med API’er, og sikring af datarejsen mellem eksterne systemer og Selligent
  • Opbygning af logikker til specialiserede kommunikationsfunktioner som automatiseringsregler, triggere og workflows
  • Udvikling og vedligeholdelse af stored procedures og SQL-scripts inden for platformens scriptsystem
  • Overvågning og fejlsøgning af platformens drift for at sikre høj oppetid og performance

Hvem bliver dine kollegaer?

Du kommer til at indgå i et nyetableret team (du bliver vores 6. kollega), som har fokus på loyalitet og fastholdelse, hvor kommunikationen til eksisterende kunder spiller en stor rolle. Dine kolleger arbejder med fastholdelsesstrategi, -kommunikation og produktudvikling. Og meget af arbejdet er centreret omkring marketing automation platformen, Selligent.

Foruden dine kollegaer i teamet, så vil du også indgå i tæt samarbejde med IT-udviklere fra andre teams knyttet til andre platforme, herunder Microsoft Dynamics 365 CRM, vores Datawarehouse og Self-service BI-platform (begge baseret på Microsoft Azure og DataBricks), men også vores app og website m.v.

Endelig så vil du kunne forvente tæt kontakt og samarbejde med supporten hos Selligent, men også hos vores eksterne bureau, Dwarf, som i dag varetager udviklingen i platformen.

Hvad kommer du med?

  • Erfaring med udvikling i en marketing automation platform (f.eks. Agillic, HubSpot, Salesforce eller lign.). Det forventes ikke, at du tidligere har arbejdet i Selligent. Du vil gennemgå et uddannelsesforløb i Platformen, som faciliteres af Selligent supporten, og som bliver en del af din onboarding i Clever
  • Stor erfaring med databaser (SQL), og behersker med fordel HTML, CSS og Java Script
  • Erfaring med datamodellering, arkitekturprincipper og moderne cloud-teknologier
  • Fokus på skalerbarhed og forstår både de tekniske og forretningsmæssige perspektiver
  • Naturlig interesse for og lysten til at bidrage med idéer til, hvordan data kan understøtte den gode kundekommunikation og kundeoplevelse

Du skal kunne navigere i et landskab, hvor alt ikke er besluttet endnu, og have mod på at være med til at forme retningen.

Du vil passe ideelt til rollen, hvis du bidrager med dine idéer og erfaringer, og er åben for at finde balancerede løsninger i et komplekst teknologisk landskab. Du har blik for helheden og forstår at tænke i skalerbare og vedligeholdelsesvenlige løsninger. Du er nysgerrig og løsningsorienteret og trives i et miljø, hvor vi hele tiden bliver klogere.

Medledelseskompetencer (vi er nemlig organiseret anderledes)

  • Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål
  • Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer, med omsorg og nærvær
  • Du er en holdspiller, der ser arbejde som et samarbejde, ikke en konkurrence

Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?

Send gerne din ansøgning afsted allerede i dag – for vi kan godt finde på at lukke opslaget ned før tid, hvis vi møder det rigtige match.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på: www.clever.dk/velkommen. Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces kan du læse mere om den her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.

Vi glæder os til at høre fra dig!