
Isolering af lofter & hulmure på Sjælland – frihed under ansvar og gode vilkår
Dansk Isolering har gennem mange år succesfuldt drevet forretning i Jylland, og på grund af voksende efterspørgsel har vi i 2023 etableret en selvstændig afdeling på Sjælland.
Vi søger nu yderligere en kollega til vores afdeling i Hedehusene, der skal betjene hele det sjællandske marked med isolering af lofter og hulmure. Kundekredsen er varieret og består både af private kunder og virksomhedskunder. Du vil derfor få en varieret hverdag, hvor ikke 2 dage er ens.
Erfaring med isolering og/eller tømrer-/murerarbejde er absolut en nødvendighed, da hele vores virksomheds succes i høj grad afhænger af, at vi har et velkvalificeret personale, der arbejder med faglig stolthed og besidder evnen til at levere gode kundeoplevelser.
Om jobbet
Arbejdet består primært i at isolere hulmure og lofter med isoleringsmaskiner samt opbygning af gangbro og montering af vindstop. Herudover kan der være opgaver som eksempelvis montering af loftlemme og isolering af skunkrum. Vi isolerer kun med løsuld/granulat, der ikke klør som almindelige batts, da alt isoleringsarbejde udføres med maskiner. Alle vores biler og maskiner er af nyere dato og blandt markedets bedste.
Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn med pension, feriepenge og SH-betaling efter overenskomst med Dansk Byggeri. For den rette kandidat vil der også være mulighed for hands-on ledelsesansvar og bonus. Vores lager/kontor er beliggende i Hedehusene.
Om dig
Du skal have kørekort til personbil, og du må også meget gerne have kørekort bil/trailer (BE). Hvis ikke, betaler vi gerne for et trailerkort til den rigtige kandidat. Ydermere er det en fordel med et truckkort.
Du skal være glad, venlig, ordentlig og serviceminded, da det er dig, der møder vores kunder i dagligdagen.
Det er desuden vigtigt, at du er mødestabil, troværdig og fleksibel, da arbejdet foregår i mindre teams med høj grad af frihed.
Interesseret?
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Thomas på telefon 5366 0486 eller mail thomas@danskisolering.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.