Fonden Projektskolen Grennessminde
Taastrup

Rengøringsassistent til Grennessminde

Vil du være vores nye rengøringsassistent på Grennessminde?

Vi er;

Bofællesskaberne Grennessminde i Høje Taastrup og Projektskolen Grennessminde i Taastrup.

Har du lyst til at skabe hyggelige rammer for de unge i Bofællesskaberne Grennessminde, hvor du støtter de unge i at gøre rent på egne værelser og hjælpe med at fællesarealerne fremstår rene, trygge og hyggelige der hvor de unge mennesker færdes?

På Projektskolen Grennessminde skal du sammen med de unge i beskyttet beskæftigelse gøre rent på fællesområderne, i dele af vores værksteder, vores kundetoiletter og Domen som vi udlejer, skal fremstå indbydende.

Har du sans for orden og lyst til at arbejde tæt sammen med unge i et udviklende og meningsfuldt fællesskab? Så er du helt sikkert én af vores nye rengøringsassistenter i Grennessminde.

På Grennessminde bliver du en del af en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder helhedsorienteret med unge med kognitive funktionsnedsættelser og andre mentale udfordringer. Sammen støtter og hjælper vi de unge med at udvikle færdigheder – enten gennem den daglige læring i bofællesskaberne eller med udgangspunkt i STU eller anden beskæftigelse i vores projektskole.

Du vil være ansvarlig for at sikre, at vores indendørs rammer fremstår rene, sunde og indbydende. Din primære opgave er at varetage rengøring selvstændigt og i samarbejde med de unge beboere, hvor det giver mening. Du skal finde glæde og motivation i at gøre en positiv forskel i de unges hverdag gennem arbejdet med og omkring de fysiske rammer.

De unge forventer, at:

  • ”Du støtter mig i at gøre rent på mit værelse så der er rart at være i.”
  • ”Du respekterer, at det er mit hjem eller min arbejdsplads og inddrager mig i opgaverne.”
  • ”Du taler til mig som en voksen, du ser hvad jeg kan og hjælper mig med det der er svært.”

Dine kommende kollegaer forventer, at du:

  • Er imødekommende og nysgerrig og vil bidrage ind i fællesskabet.
  • Er engageret og deltagende

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med rengøring – gerne fra lignende stillinger
  • Har lyst til at arbejde med unge og kan motivere dem til at deltage i praktiske opgaver
  • Er socialt anlagt og ser kompetencer før begrænsninger
  • Er struktureret, er god til at planlægge og følge op på opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de fysiske rammer
  • Er fleksibel, initiativrig og har en positiv tilgang til samarbejde

Vi tilbyder dig:

  • En stilling, der ikke er lønførende, men hvor du bliver en del af en socialøkonomisk virksomhed, der er til for de unge
  • En arbejdsplads, der prioriterer et trygt og positivt arbejdsmiljø
  • Et fællesskab med godt humør og hyggelig stemning – vi griner meget
  • Mulighed for indflydelse på dine opgaver og samarbejde med engagerede kolleger
  • En ledelse, der har tillid til dig og dine kompetencer

Ansøgningsfrist: 25.08.2025
Ansættelsessamtaler: 27.08.2025

Stillingen: 37/32 timer pr uge med udgangspunkt i dagtimerne.
Bemærk: Ren børneattest og straffeattest er en forudsætning for ansættelse.

Læs mere om Grennessminde på vores hjemmeside: www.gminde.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for bofællesskaberne, Birk Bom, på tlf. 4191 8287.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.