Sct. Thomas Kirke
Frederiksberg C

Kirketjener søges til Sct. Thomas sogn

Menighedsrådet ved Sct. Thomas Kirke søger en selvstændig og ansvarsfuld kirketjener pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

Vores kirke og sognehus bliver brugt af mennesker i alle aldre og til mange forskellige formål. Foruden at være sognekirke er vi også kirke for de mange studerende på Frederiksberg. Vi er syv fastansatte (fire præster, en kordegn, kirketjener og organist) samt kirketjenervikarer. Vi har sammen sørget for et rigtigt godt arbejdsmiljø, som vi værdsætter højt.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer/ugen fordelt på fem dage. Arbejdstiden er p.t. fast kl. 8-14 samt kirkelige handlinger. Der er kirketjeneste i weekenderne, og der arbejdes også på skæve tidspunkter f.eks. til aftenarrangementer. Al arbejdet fordeles i samarbejde med kirketjenervikarerne. Nogle perioder kan være meget travle, mens andre er mere stille, og det indrettes arbejdet efter.

Vi forventer

  • at du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og kan indrette din indsats efter de skiftende behov
  • at du har teknisk og praktisk håndelag
  • at du har ordenssans
  • at du har et imødekommende og udadvendt væsen
  • at du kan samarbejde, har humoristisk sans og er en god kollega
  • at du interesserer dig for kirkens arbejde

Arbejdsopgaver:

  • Rengøring og oprydning
  • Pasning og tilsyn af kirkens bygninger
  • Forberedelse af og medvirken ved kirkelige handlinger som gudstjenester, vielser, begravelser etc. samt ved kirkens øvrige aktiviteter.

Din løn og ansættelse er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Hvis du ikke allerede har gennemført den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere, skal den gennemføres indenfor to år efter din ansættelse.

Din årsløn aftales indenfor intervallet kr. 287.708 – kr. 370.993 (nutidskroner). Fikspunkt/begyndelsesløn uden erfaring er pr. år kr. 287.708 (nutidskroner). Hertil kommer et rådighedstillæg pr. år på kr. 27.150.47 kr., et OK18-tillæg pr. år på kr. 1.270,87 (nutidskroner) og et pensionstillæg på ml. 11,19 og 15% alt efter anciennitet.

Hvis du vil vide mere om os og om stillingen, er du velkommen til at ringe til kordegn Dorte Kvist på 4024 1865 Og du kan besøge vores hjemmeside www.sanctthomaskirke.dk.

i skal have din ansøgning senest 31. august 2025. Samtaler vil blive afholdt i uge 37. Send din ansøgning via linket nedenfor.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.