Fonden Frederiksværk Krisecenter
Frederiksværk

Barselsvikariat: Relationsstærk medarbejder med socialfaglig erfaring

Vil du være med til at gøre en forskel for voldsudsatte kvinder og børn?

Vikariatet løber fra 1. november frem til medio oktober 2026.

Frederiksværk Krisecenter søger en barselsvikar, der brænder for at skabe tryghed, støtte og udvikling for kvinder og børn på vej ud af vold.

Som vores nye kollega bliver du gennemgående kontaktperson for kvinderne og en vigtig del af et engageret, tværfagligt team, der arbejder tæt sammen for at give beboerne de bedst mulige forudsætninger for at starte på ny.

Som en del af vores team bliver du en central medspiller i at sikre, at kvinder og børn, der har været udsat for vold, mødes med tryghed, respekt og høj faglighed.
Du får både en vigtig rolle i det daglige relationsarbejde og i at sikre, at vores indsatser bygger på et solidt socialfagligt grundlag.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At indgå aktivt i vores engagerede, tværfaglige team.
  • At være gennemgående kontaktperson for kvinder – og deres børn – under opholdet.
  • At opbygge tillidsfulde relationer og udføre socialpædagogiske indsatser, der støtter den enkelte.
  • At varetage det socialfaglige arbejde, herunder udarbejde underretninger, faglige erklæringer og relevante ansøgninger – og at kunne orientere sig i og anvende relevant lovgivning i opgaveløsningen.

Vi søger en fagligt stærk kollega med mindst en mellemlang videregående uddannelse, der vil være med til at skabe tryghed, støtte og forandring for kvinder og børn, der har været udsat for vold. Du trives både i det tætte relations- og socialfaglige arbejde, kan bidrage til og tage ansvar for fælles praktiske opgaver på krisecentret og har lyst til at planlægge og afholde aktiviteter, der styrker trivsel og fællesskab.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At indgå aktivt i vores engagerede, tværfaglige team.
  • At være gennemgående kontaktperson for kvinder – og deres børn – under opholdet.
  • At opbygge tillidsfulde relationer og udføre socialpædagogiske indsatser, der støtter den enkelte.
  • At varetage det socialfaglige arbejde, herunder udarbejde underretninger, faglige erklæringer og relevante ansøgninger – og at kunne orientere sig i og anvende relevant lovgivning i opgaveløsningen.
  • At bidrage til og tage ansvar for fælles praktiske opgaver på krisecentret.
  • At planlægge og afholde aktiviteter for kvinder og børn.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor både mennesker og faglighed er i centrum. Vi lægger vægt på trivsel, udvikling og et stærkt samarbejde – og vi giver dig de bedste rammer for at lykkes i arbejdet.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag bidrager til at stoppe vold mod kvinder og børn, og kan se, at din indsats gør en forskel.
  • Et stærkt kollegafællesskab, hvor vi passer på hinanden og kan grine sammen, fordi vi ved, at trivsel giver overskud til arbejdet.
  • Supervision og gode muligheder for kompetenceudvikling, så du hele tiden kan styrke din faglighed og udvikle dig i rollen.
  • En arbejdsplads med høj faglighed, tryghed og udvikling som centrale pejlemærker, fordi det er fundamentet for at give den bedste støtte til beboerne.

Sådan søger du
Hvis du kan se dig selv i denne rolle og har lyst til at bidrage til et trygt og udviklende miljø for kvinder og børn, glæder vi os til at høre fra dig.

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer pr. uge med arbejde i tidsrummet 8.00-22.00 efter fast skema, vagt hver sjette weekend, aftenvagt tirsdag aften. ca. to helligdage i perioden. Tiltrædelse 1. november 2025 eller før. Vikariatet løber fra opstart til medio oktober 2026.

Der er ansøgningsfrist søndag d. 14. september og vi holder samtaler torsdag d. 25. september.

For spørgsmål om stillingen, kontakt leder Jarl Vogel på tlf. 4777 0447 eller mail jarl@krisecenter.nu.

Læs mere om os på www.frederiksvaerk-krisecenter.dk eller på facebook.com/krisecenter.nu

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.