
Pædagogiske medarbejdere til nyt team
Vil du være med til at skabe noget helt nyt – og gøre en forskel fra dag ét?
Hos Samala søger vi 3 engagerede og omsorgsfulde medarbejdere til et helt nyt team omkring en borger med særlige behov. Teamet starter op den 1. oktober 2025, og du får en unik mulighed for at være med til at forme både hverdagen og samarbejdet fra bunden.
Om stillingen
Du bliver en del af et nyopstartet team omkring en borger, der har brug for en høj grad af struktur og støtte i hverdagen. Borgeren har epilepsi, hvilket betyder, at han ikke kan være alene og har behov for konstant tilstedeværelse af en voksen, der kan reagere hurtigt og omsorgsfuldt ved anfald eller uforudsete situationer.
Derudover er borgeren impulsstyret, hvilket kræver, at du som medarbejder er rolig, tydelig og i stand til at skabe forudsigelighed. Vi arbejder ud fra en TEACCH-inspireret tilgang, hvor visuel struktur, faste rutiner og tydelig kommunikation er centrale elementer. Du vil være med til at opbygge og vedligeholde en daglig struktur, der skaber ro og overskuelighed for borgeren – og som samtidig understøtter hans udvikling og trivsel.
Borgeren har behov for støtte til de fleste praktiske opgaver, herunder personlig pleje, måltider, aktiviteter og kommunikation. Du vil derfor få en alsidig rolle, hvor både pædagogisk og praktisk støtte er en del af din hverdag.
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, faglig refleksion og kontinuitet er i fokus. Vi lægger stor vægt på at skabe et miljø, hvor både borger og medarbejdere trives – og hvor du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med hjerte, høj etik og stærke værdier
- Mulighed for at præge teamets struktur og kultur fra starten
- Tæt sparring med kolleger og ledelse
- Faglig udvikling gennem supervision og refleksion
- En hverdag med plads til både humor, omsorg og faglighed
- Et miljø, hvor din indsats gør en reel forskel
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med borgere med særlige behov – gerne inden for autismespektrum, udviklingsforstyrrelser eller psykiatri
- Har kendskab til eller interesse for TEACCH-tilgangen
- Er stabil, empatisk og god til at samarbejde
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Har lyst til at være med i en opstart, hvor fleksibilitet og engagement er nøgleord
- Ser værdien i det nære relations arbejde og har blik for både struktur og omsorg
- Har mod på at indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger og ledelse.
Vi ser frem til at høre fra dig og kontakt os endelig for spørgsmål på bras@samala.dk.
Mvh Samala Bo- og Opholdsted
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.