Arbejdstid: Fra 9-30 timer om ugen, deltid, studiejob, supplerende job, fleksjob

Brænder du for kommunikation og relationsopbygning? Kan du se dig selv i et job, hvor du får en god løn og selv planlægger dine arbejdsdage? Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker i nød eller den danske natur? Så har vi det perfekte job til dig!

Vi søger lige nu kampagnemedarbejdere i hele landet, der vil hjælpe os med at skabe opmærksomhed og rekruttere medlemmer til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Flygtningehjælp, Care Danmark og andre velgørende organisationer.

Vi tilbyder

  • Du får fast timeløn på 150 kr. i timen plus resultatbaseret bonus
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel
  • Du bestemmer selv din arbejdsuge i tidsrummet 12-19 på hverdage og 10-18 i weekender
  • Et grundigt uddannelsesforløb med tæt støtte fra en erfaren teamleder

Om arbejdet

Som kampagnemedarbejder går du fra dør til dør og møder mennesker ansigt til ansigt ved deres hjem. Din opgave er at starte gode samtaler, fortælle om arbejdet i og rekruttere nye medlemmer til de foreninger og organisationer, som vi arbejder for.

Du bestemmer selv, hvilke dage på ugen du vil på arbejde, så det passer til dit studie, familieliv eller andre forpligtelser. Vi forventer, at du tager minimum 9 timers arbejde om ugen.

Når du starter hos os, gennemgår du et grundig uddannelsesforløb med en af vores teamledere. Her lærer du alt fra at skabe gode samtaler ved døren til at navigere i vores ruteplanlægningssystem. Teamlederen er din daglige sparringspartner, så du altid har støtte og vejledning undervejs.

Mit arbejde som fundraiser er en god kombination af meningsfulde samtaler, frisk luft og fleksible arbejdstider. Det er et studiejob, hvor jeg både udvikler mig og gør en stor forskel. En vigtig del af arbejdet er, at vi har konkrete mål – og det er faktisk noget, jeg sætter pris på. Det giver retning og motivation i hverdagen. Selvom man arbejder selvstændigt, står man aldrig alene.

Jeg har en fast leder, jeg altid kan sparre med, og som støtter op om min udvikling og hjælper mig i mål, når det er nødvendigt. Det har givet mig mod på at tage mere ansvar og styrket min evne til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Jeg har lært at strukturere min egen arbejdsdag, arbejde målrettet og samtidig bevare nysgerrigheden i mødet med nye mennesker.

Jeg kan klart anbefale jobbet til dig, der søger et fleksibelt studiejob, hvor du får konkrete resultater at gå efter, opbakning undervejs og erfaringer, du tager med dig videre – uanset hvad du vil arbejde med på sigt.

Mohamad Noma, Team Leader

Om dig

Vi søger en person, der:

  • Har empati og formår at møde mennesker i øjenhøjde
  • Er god til at skabe relationer
  • Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt
  • Har lysten til at lære et helt nyt kommunikationsfag
  • Trives i en dagligdag med fokus på indfrielse af konkrete målsætninger

Om os

Fundraising-Partner er specialiseret i medlemsrekruttering via door-to-door. Vores mål er at hjælpe velgørende organisationer og foreninger med at få flere medlemmer og udvikle stærke medlemsrelationer.

Vores tilgang til ledelse er baseret på åben og ærlig kommunikation, hvor vi gør os umage for at hjælpe dig til at lykkes og den anden vej forventer, at du gerne vil lære faget og gør dig umage. Læs mere på vores hjemmeside: www.fundraising-partner.com.

Send din ansøgning, video eller skriftlig, ved at klikke på QuickApply-knappen "Ansøg" nederst på siden og fortæl om, hvordan du ser dig selv i jobbet, samt hvad dine styrker er.

Hør mere om jobbet på tlf. 35 95 90 00

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.