PS Contact ApS

Teamkoordinator med hjerte for struktur, relationer og specialiserede indsatser

Får du energi af at arbejde med mennesker, og har du lyst til at gøre det på en ny og anderledes måde som teamkoordinator? Så er du måske den, vi søger!

PS Contact søger en teamkoordinator, der har erfaring med borgere med særlige behov til en vigtig og flerstrenget støtteopgave hos en borger, der bor i eget hjem i Århus-området. Du bliver en del af et team bestående af daglig leder og 5-6 bostøtter, som du samarbejder tæt med. Din rolle vil være som ekstern koordinator, men du skal også træde til og indgå i vagtplanen ved behov i ferier eller ved sygdom.

I rollen som teamkoordinator kombinerer du det daglige støttearbejde med fagligt overblik og teamansvar i samarbejde med daglig leder og borger. Med tiden vil du kunne blive tilknyttet lignende komplekse støtteopgaver hos andre borgere.
Vi søger dig, der kan gå forrest i hverdagen, kan skabe stabilitet, struktur og udvikling både gennem det direkte arbejde hos borgeren og indirekte i teamet gennem støtte og tilrettelæggelse af vagtplan mv.

Borger er sendiagnosticeret inden for autismespektret og PTSD. Borgeren har en lang videregående uddannelse, og har været på arbejdsmarkedet, men er i dag på førtidspension på grund af belastningsreaktioner over tid.

I opgaven arbejder vi ind i konceptet “Borger ved Roret” og recovery-orienteret rehabilitering.

Støttebehovet handler om at skabe struktur og stabilitet i hverdagen. Støtten varierer mellem kompenserende indsatser indenfor egenomsorg og praktisk hjælp, i kombination med støtte til guidning, sparring og oversættelse af interaktion med andre, samt at støtte borger i energiforvaltning, igangsættelse af daglige gøremål og rutiner, samt støtte til når borger skal ud af huset.

Som teamkoordinator er det vigtigt, at du har blik for både det faglige og det menneskelige – og at du kan motivere, strukturere og fastholde en fælles retning i en kompleks og følsom indsats, i tæt samarbejde med daglig leder og teamet.

Du får en særlig rolle i at sikre kontinuitet og samarbejde – både i forhold til borgeren, kollegerne og den daglige leder.


Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At støtte teamet og borger i en fælles retning
  • I perioder at indgå i vagtskemaet og støtte borgeren i hverdagen – praktisk, relationsmæssigt og strukturelt
  • At sikre stabilitet i tæt samarbejde med team og daglig leder
  • At medvirke til planlægning, struktur og opfølgning i det daglige arbejde
  • At understøtte dokumentation og samarbejde med relevante fagpersoner
  • At være med til at skabe en helhedsorienteret og stabil indsats

Vi leder efter dig, som:

  • Har en baggrund fx som, socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske eller anden relevant social- ellers sundhedsfaglig profil
  • Er motiveret af at have borgeren med i maskinrummet
  • Trives med en omskiftelig hverdag hvor du ikke er afhængig af 8-16
  • Har erfaring med støtteopgaver inden for det specialiserede socialområde, autisme og/eller PTSD
  • Har fagligt og menneskeligt overblik – og kan balancere rollen som både kollega og koordinator
  • Er tydelig, omsorgsfuld og struktureret – og trives i at skabe retning i en kompleks hverdag
  • Har forståelse for, hvordan du og teamet kan være med til at kalibrere et andet menneskes nervesystem gennem Low Arousal
  • Ønsker at tage ansvar i et tæt og velfungerende team, hvor kvalitet og relationer vægtes højt

Vi tilbyder:

  • En unik koordinatorrolle, hvor du både er tæt på borger og udvikler dig fagligt
  • En organisation gennemsyret af værdierne: Relation, Omsorg og Respekt (ROR)
  • Et tæt samarbejde med både team og daglig leder
  • Et arbejdsmiljø med høj faglighed, tydelige værdier og stærkt samarbejde
  • Kontor tæt på borgerens hjem og en organisation, der prioriterer støtte, supervision og trivsel

Om PS Contact

PS Contact er en privat virksomhed, der samarbejder med kommuner om at yde støtte i borgers eget hjem og på botilbud. Vi arbejder ud fra værdierne Relation, Omsorg og Respekt (ROR) og har fokus på at hjælpe mennesker med forskellige udfordringer til større selvstændighed og livskvalitet.

Vi løser både akutte og længerevarende opgaver – fra få ugentlige timer til døgndækkende støtte. Den konkrete opgave, du som teamkoordinator får ansvaret for, er dels at indgå i vagtskemaet hos borgeren og dels at sikre kvalitet og stabilitet for dine kolleger i teamet gennem vagtplanlægning og sparring.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, men vi er åbne for dialog om et lavere timetal.

Send din ansøgning med relevant CV og bilag via knappen ”Ansøg” senest: 11. september 2025

Samtaler forventes afholdt i uge 38.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Pia Saaby Sørensen, direktør – tlf. 22 12 55 14

Læs mere om os på https://pscontact.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.