
Ekstern sælger for markedsleder med lokale produkter og grøn ambition
Vil du tage ansvaret for dit eget distrikt i Midt- og Nordjylland og udvikle stærke relationer til både entreprenører, murere og trælaster?
Her får du:
- stor fleksibilitet i hverdagen, hvor du selv styrer din kalender og opbygger dine relationer
- muligheden for at arbejde med danske kvalitetsprodukter og bæredygtige løsninger
- et erfarent og sammentømret team, hvor du mærker fællesskabet – også selvom du oftest arbejder selvstændigt.
Vi går forrest, når det gælder bæredygtighed – ikke fordi vi skal, men fordi vi vil. Det giver os ikke bare en grøn profil, men en reel konkurrencefordel, fordi kunderne kan mærke, at vi mener det, vi siger.
En markedsleder med grønne ambitioner og stærkt sammenhold
Egernsund Wienerberger er Nordens største teglvirksomhed og en del af den internationale Wienerberger-koncern. Vi er kendt for vores lokale produktion, stærke bæredygtighedsprofil og produkter, der sætter standarden i branchen.
Du bliver en del af et erfarent og velfungerende salgsteam på 8 kolleger, hvor fællesskabet mærkes – også selvom I sjældent sidder samme sted. Vi arbejder tæt sammen, både fagligt og socialt, hvilket bl.a. afspejles i vores fælles teambonus.
Vi investerer bevidst i kulturen og fællesskabet – for selvom man er alene på vejen, skal man aldrig føle sig alene i vores virksomhed. Derfor prioriterer vi sparring, fællesmøder og sociale indsatser, så du altid har nogen at læne dig op ad, når du har brug for det.
Du styrer salget i dit eget distrikt – med stor frihed og langvarige relationer
Her får du mulighed for at tage styring for salget i Midt- og Nordjylland. Din kundeportefølje på ca. 300 tæller både entreprenører, murere og trælaster. Du har et tæt samarbejde med dine kolleger, som måske allerede har drøftet mulighederne med arkitekter på et projekt, før bolden ryger videre til dig, som kan drible den i mål.
Hverdagen planlægger du selv med base hjemmefra og typisk 3-4 kundemøder fysisk hos dem om dagen. Vi hænger os ikke i timer, men i relationer, resultater og hvad der fungerer i praksis.
Du kommer fx til at:
- planlægge og gennemføre kundebesøg i distriktet
- opsøge projekter og nye salgsmuligheder hos det udførende led
- udarbejde og følge op på kunde- og aktivitetsplaner for nøglekunder
- forhandle og indgå aftaler, der skaber langsigtet værdi
- dokumentere dine salgs- og projektaktiviteter i CRM-systemet.
Relationsskabende sælger med brancheerfaring og jagtinstinkt
Med din evne til at skabe tillid og følge dine indsatser til dørs formår du både at åbne døre og fastholde stærke kunderelationer. Du trives i en selvstændig rolle med frihed og ansvar – og motiveres af både at opsøge nye muligheder og bygge videre på det, andre har sat i gang.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring fra byggebranchen, fx som sælger, håndværker eller i trælast
- er struktureret og følger op på dine salgsindsatser
- har et naturligt netværksgen og flair for relationsskabende salg
- trives i en selvkørende rolle med mange fysiske kundemøder
- sandsynligvis har erfaring med at arbejde i CRM-systemer, eller er god til at sætte dig ind i nye IT-systemer generelt.
Der står en bil klar til dig - vi kører udelukkende elbiler.
Er du interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sarah Baagø-Tantholdt på 7245 9658.
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 2. september 2025. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet. Vi behandler ansøgninger løbende og lukker for processen, så snart vi har fundet det rette match – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.