
Hal- og cafébestyrer
Er du selvstændig og initiativrig? Har du hænderne skruet rigtigt på, kan du lide at lave mad, og elsker du at strukturere din egen dagligdag? – så er det dig, vi mangler!
Vi søger en hal- og cafébestyrer, der kan stå for den daglige drift af Viadukthallen. Dine opgaver vil være meget alsidige, og du vil derfor i høj grad kunne være med til at sætte dit præg på dine arbejdsopgaver. De primære opgaver vil dog være at:
- drive hallens cafeteria og betjene det i åbningstiden samt sørge for yderligere bemanding når der er behov
- sørge for booking af mødelokaler og koordinering af forplejning fra cafeteriet
- udføre den daglige rengøring
- foretage og sikre at almindelige små vedligeholdelsesopgaver bliver udbedret løbende
Stillingen er på 37 timer om ugen, men arbejdstiden vil være varierende alt efter aktiviteter og arrangementer i hallen. Der vil både være aften- og weekendarbejde.
Vi forventer, at du er selvkørende, ansvarsbevidst og at du er god til at planlægge og strukturere din arbejdstid og opgaver. Du formår at bevare overblikket og kommer med iderige tiltag. Du engagerer dig i hallens fremtid og foreningslivet heri. Hertil er det vigtigt, at du har interesse i at lokalsamfundet bibeholder deres daglige færden i hallen, da vores café er et stort samlingspunkt for både unge og ældre.
Viadukthallen er en selvstændig ejet hal i Filskov, som er ledet af en frivillig bestyrelse. Hallen er byens samlingspunkt til sportslige og kulturelle arrangementer, og faciliterer flere gange årligt større idrætsarrangementer. Ud over sportshallen er der et velfungerende cafeteria med ry for god og spændende mad. Den rummer ligeledes et populært fitnesscenter, lokaler til billard samt historisk arkiv som benyttes af mange engagerede brugere. Viadukthallen oplever god drift og er af den grund under ombygning, hvor den både udvides og moderniseres.
Interesseret? Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”.
Ved spørgsmål kontakt Sekretær Marieke Klaver, tlf. 6175 3427
Ansøgninger bliver behandlet løbende, og opslaget vil stå åbent, indtil vi har fundet den rette, dog senest den 15. september.
Tiltrædelse efter aftale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.