FamilieTeknikeren ApS

Socialt og serviceminded IT-tekniker job i Storkøbenhavn

Som FamilieTekniker besøger du borgere og hjælper dem med deres IT-udfordringer. Er du god til mennesker, dygtig til hverdagens elektronik, og glad for at hjælpe?

Så er du måske vores nye kollega!

Dine opgaver

Din primære opgave vil være at besøge vores kunder i deres dagligstuer og yde teknisk hjælp.

Dette foregår i Storkøbenhavn og omegn, så cyklen er din ven!

Selv hvis du bor uden for Storkøbenhavn, er du meget velkommen til at søge – vi planlægger at udvide vores serviceområde og ser gerne ansøgere fra andre dele af Sjælland.

Eksempler på opgaver:

  • Opsætning af MitID
  • Oplæring i e-mail
  • Dataoverførsel fra gammel telefon til ny smartphone
  • Kanalsøgning på TV

Det er vigtigt, at du

  • Er tålmodig
  • Kan tilpasse dit sprog til forskellige forståelsesniveauer
  • Er løsningsorienteret
  • Bliver glad af at hjælpe andre

Vi er en ung og voksende virksomhed, så du får rig mulighed for at forme vores fremtid. Du bliver vores sparringspartner for strategi, produktudvikling og områder du brænder for.

Vil du være en del af et ambitiøst team i vækst? Vil du arbejde for at hjælpe Danmarks digitalt udsatte?

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.