Northstar Real Estate
København K

Finance Manager

Northstar Real Estate er i vækst og søger en struktureret og forretningsorienteret Finance Manager, der kan tage ansvar for økonomifunktionen og bidrage til virksomhedens videre udvikling.

Vi specialiserer os i strukturering, gennemførelse og forvaltning af ejendomsinvesteringer og investerer på vegne af danske og nordiske familier. Gennem de seneste 10 år har teamet bag Northstar Real Estate gennemført ejendomstransaktioner for mere end DKK 15 milliarder fordelt på 40+ investeringer.

Om stillingen

Stillingen er nyoprettet og skal styrke vores interne økonomifunktion i takt med, at vi vokser. Målet er at sikre en robust og skalerbar økonomistyring, der understøtter både drift af den eksisterende portefølje og fremtidige investeringer.

Som Finance Manager får du det overordnede ansvar for regnskab, controlling, rapportering og økonomisk sparring med ledelsen. Du bliver en nøglefigur – både internt og i dialogen med vores samarbejdspartnere, långivere og investorer. Du får indflydelse på processer og arbejdsgange, og der er gode muligheder for at bidrage aktivt til nye investeringer og frasalg.

Hos Northstar Real Estate bliver du en del af et lille, velfungerende team med højt fagligt niveau, korte beslutningsveje og en uformel omgangstone. Vi har fokus på kvalitet, tillid og ordentlighed – både i vores arbejde og i samarbejdet med hinanden.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Ansvar for økonomistyring og bogholderi i samarbejde med ekstern revisor/bogholder
  • Udarbejdelse af kvartals- og årsrapporter
  • Budgettering og løbende budgetopfølgning
  • Likviditetsstyring og forecast
  • Udarbejdelse af analyser og investorrapportering
  • Onboarding af nye investeringer
  • Kontrol og optimering af processer og interne procedurer
  • Deltagelse i årsregnskab og revisionsproces
  • Sparring med ledelsen omkring økonomiske nøgletal og beslutningsgrundlag

Succes i rollen handler om at skabe gennemsigtighed og overblik i investeringernes økonomi, sikre rettidige og præcise rapporter og give ledelsen kvalificeret økonomisk sparring, der bidrager til strategiske beslutninger og understøtter virksomhedens fortsatte udvikling.

Din profil

  • 3-5 års erfaring med controlling, regnskab eller økonomistyring – gerne fra en lignende rolle
  • Relevant uddannelse inden for økonomi, fx cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende
  • Arbejder struktureret og analytisk med sans for detaljen
  • Kvalitetsbevidst og ansvarsfuld
  • Selvstændig, men trives også i tæt samarbejde med kolleger
  • Erfaring med Excel og økonomisystemer – erfaring fra ejendomsbranchen er en fordel, men ikke et krav
  • Professionel og klar kommunikation – både på dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • En central rolle i en vækstvirksomhed med høje ambitioner
  • Stor selvstændighed og indflydelse på egne opgaver og processer
  • Mulighed for at udvikle og forme økonomifunktionen
  • Et arbejdsmiljø med faglighed, tillid og samarbejde i centrum
  • Fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdsdag
  • Et moderne kontor i hjertet af København

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Kærsgaard på +45 3068 1098 eller mk@nsrealestate.com.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til mk@nsrealestate.com hurtigst muligt og senest den 15. september 2025. Vi afholder samtaler løbende med henblik på opstart snarest muligt.