BEKEY A/S
Søborg

Montør til installation af Bekeys adgangssystem

Har du erfaring med eller interesse for dørtelefonsystemer, elektroniske låse og digital adgangskontrol? Trives du med at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team? Har du lyst til at arbejde i en innovativ virksomhed, der sætter nye standarder for digital adgang og intelligente låsesystemer? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye montør.

Bekey tilbyder som de eneste på markedet en digital adgangsløsning, der giver godkendte partnere nem og sikker adgang til aflåste opgange. Løsningen forbinder ejendomme med godkendte leverandører og virksomheder gennem Bekeys Smartrelay – et lille relæ, der giver digital adgang til opgangen. Det gør det blandt andet muligt at levere varer og ydelser nemt og sikkert, uden at beboerne behøver at være hjemme.

Om stillingen

Du vil primært arbejde med installation, fejlfinding og servicering af Bekeys digitale adgangsløsning – herunder integration i dørtelefoner, automatiske døre og portsystemer. Du får ansvar for opgaverne fra opstart til færdig installation og spiller samtidig en vigtig rolle som intern ressource og teknisk sparringspartner i spørgsmål om installation og anlæg, hvor Bekeys løsninger indgår.

Derudover vil du lejlighedsvist undervise og vejlede både partnere, kunder og andre ansatte i korrekt installation, brug af montørappen samt den generelle anvendelse af vores produkter.

Dine øvrige opgaver inkluderer:

  • Vedligeholdelse og klargøring af din montørbil
  • Lagerstyring og opfyldning i bilen
  • Rapportering og dokumentation af installationsstatus via Bekeys app

Arbejdet foregår primært i Storkøbenhavn, men der kan lejlighedsvis forekomme opgaver andre steder i Danmark. Du skal derfor være en fordel, hvis rejseaktivitet passer med din kalender.

Du bliver en del af et mindre, erfarent team med fire interne montører og vil samarbejde tæt med eksterne montørpartnere i hele landet.

Om dig

Du har teknisk erfaring med installation og servicering af adgangskontrolsystemer, herunder dørtelefoner, dørautomatik og andre svagstrømsløsninger. Du er elektriker men behøver ikke være autoriseret el-installatør – det vigtigste er, at du har praktisk erfaring og en struktureret tilgang til dit arbejde.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med montering af svagstrømsudstyr og adgangssystemer
  • Er serviceminded og møder både kolleger og kunder med en positiv tilgang
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar – men også værdsætter videndeling og samarbejde
  • Er grundig, struktureret og sætter en ære i at levere kvalitet
  • Har kørekort og kan fremvise straffeattest

Om os

Hos Bekey bliver du en del af en virksomhed med ca. 30 dedikerede kolleger, som brænder for at gøre en forskel – og som samtidig har det sjovt sammen. Vi har en uformel kultur med højt til loftet og fokus på faglighed, samarbejde og nytænkning.

Vi tilbyder:

  • Veludstyret montørbil, tablet og telefon
  • Grundig oplæring og løbende træning i vores produkter
  • Personlig og faglig udvikling
  • Fitnesslokale til fri afbenyttelse
  • Sociale arrangementer i både Bekey og North Media-koncernen
  • Sundhedsforsikring og fordelagtig pensionsordning
  • Et solidt fundament af en større koncern og ordentlige arbejdsforhold

Arbejdssted: Gladsaxe, tæt på ringvejene og offentlig transport.

Interesseret?

Jobansøgning skal være nemt, så har vi fanget din interesse, skal du blot uploade dit CV (eller linke til din LinkedInprofil) og skrive et par linjer om, hvorfor du kan blive en succes i rollen.

Ser vi et potentielt match, vil vi kontakte dig med henblik på en kort indledende dialog. Vi går grundigt til værks for at sikre, at det er et godt match for begge parter og inviterer til 1. og 2. samtaler løbende, med henblik på at vores nye kollega starter hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, så kontakt Installations- og Hardwarechef Andreas Knigge (+45 2166 7453).

Vi glæder os til at høre fra dig!


Bliv klogere på din kommende arbejdsplads:

Bekey er leverandør af en sikker digital adgangsløsning, der gør hver dag smartere for både professionelle og private. Ved at digitalisere den fysiske nøgle hjælper Bekey således serviceleverandører og den kommunale hjemmepleje, som dagligt har brug for autoriseret adgang til opgange og boliger.

Bekey er installeret i hver anden låste opgang i Storkøbenhavn, og der kommer hele tiden flere til. I 2024 faciliterede virksomheden knapt 15 millioner autoriserede døråbninger i Danmark og Norge. Virksomheden har hovedkontor i Søborg - Læs mere på www.bekey.dk.