FGU Trekanten S/I

Dansklærer søges til FGU-skole i Vejle

Vil du gøre en forskel for unge, der har brug for en anderledes tilgang til læring?

På FGU Trekantens skole på Boulevarden i Vejle søger vi en kompetent og dedikeret dansklærer - gerne med kompetencer inden for DSA-undervisning. Din primære opgave bliver at tilrettelægge og udvikle helhedsorienteret undervisning i samarbejde med ledelsen og dine kolleger i dit team med udgangspunkt i elevernes mål og behov.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du er motiveret af FGU-målgruppen og ønsker at gøre en forskel for den enkelte elev. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en faglig baggrund, der kvalificerer dig til at undervise i dansk - gerne også i DSA.
  • kan indgå i fælles undervisningsforløb med elevernes øvrige lærere om at tilrettelægge en helhedsorienteret undervisning, hvor der er fokus på samspillet mellem praktisk arbejde og undervisning.
  • kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i Vejle Kommune.
  • er nysgerrig på udviklingsprojekter inden for dit faglige felt.
  • er fleksibel, udviklingsorienteret og trives i en foranderlig hverdag.
  • har kendskab til eller erfaring med FGU-elevmålgruppen.

Tværfagligt fællesskab og frie rammer

På vores skole i Vejle bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle arbejder ambitiøst for at levere et godt undervisningstilbud til vores elever. Vi lægger stor vægt på kollegial sparring og samarbejde omkring undervisning og fastholdelse af elever. Derudover kan du forvente:

  • et stærkt tværfagligt fællesskab og netværk
  • frie rammer til selv at planlægge din hverdag
  • et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet
  • mulighed for uddannelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet og i forhold til din baggrund og erfaring.

Ansøgningsfrist er fredag d. 22. august kl. 12.00. Vi afholder 1. samtaler mandag d. 25. august og 2. samtaler onsdag d. 27. august 2025. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2025. Din ansøgning skal sendes via "Ansøg"-knappen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mogens Mark på tlf. 2159 7287 eller mail mom@fgutrekanten.dk eller uddannelseschef Torben Palle Nielsen på tlf. 5098 2395 eller mail tni@fgutrekanten.dk.

Du kan læse mere om FGU Trekanten på fgutrekanten.dk og på vores sociale medier @fgutrekanten.


Om FGU Trekanten

FGU (den forberedende grunduddannelse) er en uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten blev etableret den 1. august 2019 og har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.