Biofac A/S
Kastrup

EHS-medarbejder

Vi søger en dygtig og engageret kollega med erfaring indenfor miljø- og arbejdsmiljøområdet og som har lyst til, på sigt, at lede afdelingen.

Vi er en ordreproducerende virksomhed som fremstiller kemiske-, biologiske aktive stoffer samt lægemidler på Biofac-koncernens forskellige fabrikker. Produkterne anvendes til registrering af aktive stoffer og lægemidler i flere forskellige lande.

Gør dit bedste sammen med os. Vi har brug for dig, der har en pragmatisk tilgang til tingene og som er løsningsorienteret i forhold til de problematikker der måtte komme.

Udover dig er der EHS-chefen, så det er et lille men stærkt team. Teamet har en stor kontaktflade til koncernens sites og det er derfor vigtigt at du trives med bred kontaktflade og arbejde på tværs af afdelinger og faggrupper og at du gerne tager til koncernens andre fabrikker. Alle stabsfunktioner er placeret på site på Amager.

Vi har det sjovt samtidig med at vi er professionelle og får udført opgaverne. Vi fokuserer på at støtte hinanden og vores virksomhedskultur er uformel og rummelig med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og samarbejde på tværs af organisationen er helt centrale værdier for vores fortsatte udvikling, så alle har mulighed for at gøre deres bedste.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sikre EHS-bevidsthed og fremdrift på miljø- og arbejdsmiljøområdet
  • Vedligeholde miljøledelsessystem opbygget efter ISO 14001
  • Overvåge og dokumentere vilkårsopfyldelse i godkendelser og tilladelser mv.
  • Kontakt til myndigheder, herunder miljøgodkendelser, spildevandstilladelser, byggetilladelser og andre relevante godkendelser og tilladelser
  • Være virksomhedens rådgiver for eksternt og internt miljø
  • Være virksomhedens Sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods
  • Være virksomhedens Biosikringsansvarlige person

Din profil:

Vi forestiller os, at du har en relevant kemisk/teknisk/juridisk baggrund. Det vigtigste for os er at finde den rette teamplayer med gåpåmod og lyst til at bidrage til afdelingens og virksomhedens opgaveløsning.

  • Er engageret, struktureret og vedholdende og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Er serviceminded og har gode samarbejdsevner
  • Er god til Office-pakken inkl. Excel
  • Har betydelig gennemslagskraft

Vi tilbyder:

  • Fastansættelse på 37 timer ugentlig
  • En rolle med stor variation
  • Spændende hverdag med stor kontaktflade
  • Gode kolleger og medarbejder arrangementer over året
  • Nem transport kun 5 minutter fra Tårnby Station
  • God sundhedsordning og fantastisk kantineordning
  • Løn efter kvalifikationer

Din ansøgning:

Du kan med fordel sende din ansøgning og CV i dag, da vi løbende behandler ansøgninger og ansættelse finder sted, når den rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte EHS chef Helle Brønnum på tlf 3246 8654 eller til rekrutteringsforløbet Head of HR Ditte Jensen på tlf 2886 3022.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Vi gør opmærksom på, at du ved fremsendelse af din ansøgning samtykker i, at vi må opbevare denne og dokumenter fremsendt i tilknytning til denne, i perioden minimum til ansættelse har fundet sted og maksimalt i en periode på seks måneder efter modtagelse.


BIOFAC A/S indgår i BIOFAC-koncernen, der er en 100% danskejet, bioteknologisk virksomhed, der beskæftiger 140 medarbejdere fordelt på 4 fabrikker landet over. I dag udgør eksporten mere end 98% af den samlede omsætning. BIOFAC har et stærkt fagligt fællesskab, hvor videndeling og samarbejde er helt centrale værdier for vores fortsatte vækst. BIOFAC har en flad organisation, hvor der er kort vej fra ide til handling. Du kan se mere på biofac.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.