
Bygningskonstruktør
H C Entreprenøren A/S er en velrenommeret entreprenørvirksomhed med base i den Vendsysselske by Hune, nær Pandrup. Vi har gennem årene oparbejdet et stort erfaringsgrundlag og har samtidig en del medarbejdere med mange års erfaring. Dette sammen med teoretisk viden gør, at vi er den rette sparringspartner i byggefasen og sikrer samtidig et håndværksmæssigt flot resultat.
Den faglige stolthed i H C Entreprenøren A/S, samt blandt det erfarne team af samarbejdspartnere og håndværkere, lader dem aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Teamet består af 40-50 dygtige medarbejdere, og der tilbydes løsning af alle opgaver indenfor jord, anlægsarbejde, beton, kloak og vejunderboring, - alt fra eftersyn og inspektion til renovering og nyopførelse.
Læs mere på www.hc-engholt.dk
Vi mangler dig i vores team, også på lang sigt, da vi har masser af spændende opgaver.
”SKAL VI SKABE ET SOLIDT FUNDAMENT SAMMEN?”
- BYGNINGSKONSTRUKTØR -
Attraktivt • Murer/Struktør/Tømrer/Bygningskonstruktør • Hune (Vendsyssel)
Vil du være en del af teamet i en seriøs og professionel virksomhed, hvor kvalitet, godt håndværk, samarbejde, engagement og ordentlighed er nøgleord? Vil du være med til at drive og udvikle forretningsområdet omkring vores byggeprojekter, og kan du kombinere din faglighed med ledelse, overblik, købmandskab og handlekraft? Er du teamplayer og forstår betydningen af aftaler? Så er det muligvis dig, vi søger som bygningskonstruktør til vores seriøse og veletablerede firma i Hune ved Pandrup i Vendsyssel. Stillingen er en fast stilling hvor vi gerne ser dig i mange år. Vi kan tilbyde dig nogen muligheder ud over det sædvanlige og investerer gerne det nødvendige i dig.
Jobbet
H C Entreprenøren A/S’ opgaver varierer over nybygning, ombygning og renovering. Opgaverne varierer fra fundamenter, gulve, kloak, forskallinger, jord- og anlægsarbejde sokler, dæk, ramper, trapper, broer m.m.
Dine opgaver spænder bredt lige fra den indledende med kunden, kalkulation, planlægning, indkøb, koordinering med underleverandører og ledelse af byggeriet.
Er der områder vi skal styrke dig på, så er vi klar på det. Der er altså tale om en bred stilling med masser af muligheder for at tilpasse det til din baggrund og erfaring. Udover det faglige bliver du en del af en sund og åben kultur, hvor der arbejdes målrettet, dedikeret og engagementet er højt. Men hvor I også tager jer af hinanden, og hvor sammenholdet styrkes endnu mere med forskellige sociale aktiviteter.
Din daglige arbejdsplads bliver med afsæt fra virksomheden i Hune ved Pandrup, og vi ser gerne, at du bor indenfor fornuftig afstand til virksomheden.
Din baggrund
Du kan have en baggrund som murer, tømrer eller struktør. Du har derudover suppleret med en uddannelse som bygningskonstruktør. Væsentligt er det, at du har øje for det fulde byggeri og kan se det i sin helhed. Vi ser det som noget naturligt, at du har god erfaring med IT, er ubesværet bruger af Office-pakken.
Personligheden
Du er rolig og afbalanceret, og du trives rigtig godt med den koordinerende rolle. Du evner at vurdere og prioritere. Du trives i et miljø, hvor der er mennesker omkring dig det mest af tiden. Du arbejder kvalitetsbevidst og ansvarsfuldt, og du er åben og kommunikerende både overfor kolleger og kunder. Du er velorganiseret og resultatorienteret – kort sagt er du en, dine kolleger kan regne med, såvel som du kan regne med dem.
Vi håber, at du kan bidrage med
- Byggeteknisk baggrund, murer, struktør, tømrer samt bygningskonstruktør
- Erfaring fra lignende stilling
- Høj faglighed og den rette attitude
- Udadvendt, arbejdsom, samarbejdsvillig og en kompetent beslutningstager
Vi tilbyder
Gode ansættelsesforhold på fuld tid. Et firma hvor sammenholdet og motivationen er høj, humøret i top og der arbejdes med kvalitet i alt. Et job hvor du får lov at arbejde med det hele og kan følge tingene til dørs. Vi er generelt meget imødekommende og fleksible. Det er væsentligt at slå fast, at vi ønsker dig på den lange bane og dermed vil vi strække os langt for at lande dig godt i jobbet.
Vi har fokus på et godt og behageligt arbejdsmiljø og stræber efter en høj arbejdsglæde og har således flere årlige personalearrangementer.
Vil du med på holdet:
Er du den bygningskonstruktør, som vil være en del af teamet hos H C Entreprenøren A/S, så ring på nedenstående nummer, eller send et CV som Word eller PDF-fil mærket ”HCE-BYG” (SKAL angives i referencefeltet) til job@varbergmanagement.dk.
Jobbet ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Varberg Management ApS, Jan Varberg på + 45 5151 5422.