idverde Denmark

2 anlægsgartner teamledere til grønne opgaver i Nordsjælland

Har du lyst til at stå i spidsen for et dedikeret team, der hver dag arbejder med pleje, vedligehold og udvikling af natur og grønne udearealer? Og har du erfaring som anlægsgartner?

Trives du med både at tage ansvar og tage fat som en aktiv del af det udførende arbejde?
Så er det måske dig vi leder efter, som en af vores nye udførende teamledere i Nordsjælland.

Rollen som teamleder

Du bliver ansvarlig for den praktiske udførelse og ledelse på en række af vores kontrakter i Nordsjælland, fra Hørsholm til Lyngby m.m., hvor vi arbejder med pleje, vedligeholdelse og udvikling af kundernes grønne områder.

Teamet der løser disse opgaver, består af cirka 8 udførende gartnere og gartnermedhjælpere. Du arbejder dagligt ude i marken sammen med teamet og er en aktiv del af den praktiske opgaveløsning, samtidig med at du har det ledelsesmæssige overblik og sikrer fremdrift og kvalitet i arbejdet.

Dertil er du tilknyttes vores afdeling i Hillerød, hvor du har en fast produktionsleder som sparringspartner og hvor du desuden bliver en del af et velfungerende lederteam med produktionsledere og andre teamledere, hvor vidensdeling, faglig sparring og arbejdsglæde er en naturlig del af hverdagen.

Dine opgaver som teamleder vil bl.a. inkludere, at:

  • Koordinere og fordele de daglige opgaver
  • Holde overblik over arbejdet på flere sideløbende kontrakter, både på års-, måned- og ugebasis
  • Sikre, at kvalitet og deadlines overholdes i henhold til kundeaftaler og kontrakter
  • Gå forrest og tage aktiv del i det daglige arbejde for at være tæt på både processer og kolleger
  • Være en forstående og nærværende leder, som kan rumme at folk er forskellige
  • Følge op med teamet og sikre høj trivsel, sikkerhed og motivation – både individuelt og i fællesskab

Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelse som anlægsgartner eller solid brancheerfaring
  • Har erfaring med ledelse – gerne af mindre teams
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og trives med ansvar
  • Er god til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer
  • Har et positivt mindset og en serviceminded tilgang til både kunder og kolleger
  • Er tryg ved at bruge IT og digitale løsninger i hverdagen

Hvad kan vi tilbyde?

  • En attraktiv arbejdsplads med moderne rammer, samt fokus på faglig og personlig udvikling
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
  • Mulighed for indflydelse på både opgaveløsning og udviklingen af vores lokale aktiviteter
  • En afvekslende hverdag med både frihed og ansvar
  • Et engageret lederteam, hvor sparring og vidensdeling er i fokus
  • Løn efter kvalifikationer og ordnede ansættelsesforhold

Er det dig, vi leder efter?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Stine Maria Lassen (stine.m.lassen@idverde.dk / 9215 8146) eller produktionschef Stephanie Ingversen (stephanie.ingversen@idverde.dk / 4212 6733).

Vi glæder os til at høre fra dig - og måske byde dig velkommen som vores nye kollega i idverde!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.