KompetenceKanalen A/S
Aarhus C

Graduate med fokus på mødebook og salg – vil du lære at sælge digital markedsføring?

Har du lyst til at starte din salgskarriere et sted, hvor du lærer af de bedste inden for salg af digital marketing?

Hvis du kommer med gåpåmod og viljen til at lære, lover vi, at du får styr på alt om opsøgende salg, salgsstrategier, forretningsforståelse, relationsopbygning og digital markedsføring – samtidig med, at du får ansvar fra dag ét.

Hos os får du:

  • et 12-måneders graduateforløb, hvor du lærer gennem praktiske opgaver
  • en stejl læringskurve, hvor vi uddanner nogle af landets bedste sælgere gennem viden, klare målsætninger og en uddannelse, der styrker dine kompetencer og ruster dig til din fremtidige karriere – både på kort og lang sigt
  • et socialt fællesskab med fede arrangementer og masser af grin undervejs
  • fast grundløn + provision, der belønner din indsats
  • mulighed for fastansættelse og en tydelig karrierevej, når forløbet er slut

Faglighed, fællesskab og fede sociale oplevelser

KompetenceKanalen er en vækstvirksomhed med ca. 40 dedikerede kolleger, der hver dag hjælper virksomheder med at lykkes digitalt. Her kombineres høj faglighed med en jordnær kultur, hvor udvikling og resultater er i centrum.

I salgsteamet bliver du en del af et tæt fællesskab, hvor der altid er plads til sparring og fejring af succeser. Vi lærer af hinanden, deler viden og skaber en kultur, der gør, at du aldrig står alene.

Fra grøn til skarp – vi lærer dig alt om salg og marketing

Her går det stærkt fra dag ét! Du får hurtigt ansvar, bliver kastet ud i virkelige opgaver og får løbende træning, der gør dig skarpere uge for uge. Du lærer alt, hvad der skal til for at lykkes i salg – både på telefonen, online og ude hos kunderne.

Du kommer fx til at:

  • ringe til virksomheder og booke møder med spændende beslutningstagere
  • lære at spotte de rigtige kundeemner og åbne dørene til nye muligheder
  • blive trænet i at holde online møder og levere skarpe præsentationer
  • komme med ud til kunder, når du er klar til næste skridt
  • udvikle dine salgsevner og din marketingforståelse i et tempo, der rykker

Vi ansætter din personlighed – resten lærer vi dig!

Er du typen, der har masser af gåpåmod og lyst til at lære? Så er vi mere interesserede i, hvem du er, end hvad du har lavet før. Har du snuset lidt til salg, mødebooking eller field marketing, er det et plus – men det vigtigste er, at du har den rette energi og indstilling.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er åben og kan lide at snakke med mennesker
  • har drive og bliver motiveret af at nå dine mål
  • kan formulere dig klart – både på telefonen og skriftligt
  • er klar på at lære nyt og udvikle dig hurtigt

Er du klar på et virkelig lærerigt år?

Send din ansøgning og dit CV mærket “Graduate” til rb@kompetencekanalen.dk allerede i dag – vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, så ring endelig til Kommerciel Direktør Rasmus Blegvad20 19 40 69 – han tager gerne en uforpligtende snak med dig!