
Marketing Coordinator – 25 timer
Vil du være med til at styrke ledere i Danmark – og udforske nye marketingværktøjer?
Hos CBS Executive Fonden brænder vi for at levere kurser og uddannelser af højeste kvalitet til bestyrelsesmedlemmer, ledere og specialister – både i Danmark og internationalt. Gennem vores uddannelsesportefølje og skræddersyede læringsforløb udvikler vi morgendagens ledere og organisationer med ambitionen om at være det nordiske fyrtårn for excellent executive uddannelse.
Om stillingen
Til en nyoprettet stilling leder vi efter en struktureret og nysgerrig Marketing Coordinator, der har flair for både klassisk kampagneeksekvering og ny marketingteknologi. Du får ansvar for en række af vores digitale kampagner på tværs af platforme og bliver en nøgleperson i at sikre, at flere ledere opdager, hvad kombinationen af praksis- og forskningsbaserede læringsforløb kan gøre for udviklingen af ledere og organisationer.
Med reference til vores Marketing Director bliver du en del af et lille, velfungerende marketingteam, hvor vi kombinerer høj faglighed med nysgerrighed på nye værktøjer – og hvor både data, AI og menneskelig intuition spiller en vigtig rolle.
Om rollen
Som Marketing Coordinator vil du:
- Planlægge og eksekvere digitale kampagner for vores lederuddannelser
- Være med til at udvikle og teste brugen af AI og automatisering i vores marketingprocesser – fra contentgenerering til workflows og analyse
- Optimere vores marketing-set-up gennem nye idéer og teknologier – og med blik for, hvad der skaber engagement
- Samarbejde tæt med eksterne bureauer, og koordinere optimering af grafik og performance
- Udvikle marketingaktiviteter, der styrker kendskab og konvertering
- Bruge data aktivt til at evaluere, optimere og dokumentere effekt
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med digital marketing, og forstår de grundlæggende marketingdiscipliner
- Har en naturlig nysgerrighed på AI og automatisering – og lyst til at arbejde med værktøjer som Jasper, ChatGPT, HubSpot, Mailchimp, Zapier eller lignende
- Trives med at tage ansvar og tænke i helheder samtidig med, at du eksekverer på detaljerne
- Har erfaring med – eller stor lyst til – at indgå i tæt sparring med samarbejdspartnere
- Har et grafisk øje og fornemmelse for, hvad der fungerer – både sprogligt og visuelt
- Er en kollega med godt humør og trives i en mindre organisation, som arbejder agilt, og hvor opgaverne spænder bredt fra administration over drift til udvikling
- Har interesse for ledelsesudvikling, læring og samfundstendenser, og kan se værdien i at bringe forskning i spil i praksis
Vi tilbyder
- En hverdag med stor indflydelse og korte beslutningsveje
- Et meningsfuldt formål: at være med til at udvikle ledere og organisationer i en brydningstid
- Mulighed for at udforske og teste AI- og automatiseringsværktøjer i praksis
- Et stærkt fagligt miljø, tæt på CBS og forskningsverdenen
- Gode kolleger, der brænder for kvalitet, samarbejde og idéudvikling
- En deltidsstilling på 25 timer, som kan tilrettelægges fleksibelt over 3-5 hverdage
Er du klar til at blive en del af teamet?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Marketing Director Merete Gottlieb på mb@cbs-executive.dk eller 29 66 06 95.
Send din ansøgning senest den 17. august 2025 via "Ansøg"-knappen.
Om CBS Executive Fonden
CBS Executive Fonden er en selvstændig, erhvervsdrivende fond associeret med CBS - Copenhagen Business School. Vi tilbyder førsteklasses livslange læringsmuligheder, som kombinerer forskning med erfaringer fra førende praktikere for at skabe bæredygtige forandringer hos mennesker og i organisationer.
Vi afholder både åbne og skræddersyede forløb for private og offentlige organisationer og omsætter årligt for ca. 60 mio. kr. gennem 100+ udviklingsaktiviteter, kurser og events.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.